Mennesker kan vænne sig til meget. Overfald, bandeskyderi. Læger, sygeplejersker og soldater ser grusomt mishandlede kroppe. Man sløves ved gentagelser.
Er vi nået til det punkt, hvor voldtægt er blevet en ligegyldig, dagligdags foreteelese, som pigerne sikkert får skyld for?
Linnea på fjorten blev voldtaget af den 15-årige Oskar inde på skoletoilettet på Bjästa Skole, syd for Örnsköldsvik i Nordland. Rygtet om det spredtes fantastisk hurtigt på skolen og i byen. De fleste tog parti for drengen. Det hedder sig jo, at han var så reel, og at hun bare ville hævne sig, at hun er letfærdig, at man ikke kan tvinge nogen til ”at sutte den” af, at han er en meget køn dreng, så det skulle han ikke behøve ….
Det er voksne mennesker, der siger disse ting. Det er ikke teenagere, men mennesker i den arbejdsføre alder.
Der findes en troværdig sammenhængende beretning fra pigen, teknisk bevis, et vidne og en indspillet tilståelse fra gerningsmanden i et politiforhør. Knægten bliver dømt og får forbud mod at opsøge Linnea, men - skolen tager endnu ikke parti, men vil holde sig neutral….!
Skønt Oskar efter dommen gik ud af skolen, syntes præsten i Bjästa, at det var fint, at han ville komme til skoleafslutningen i kirken. Til alt held var Linnea ikke dér. Og knægten udnyttede situationen. Inde i kirken ved alterringen gav han hver skoleelev en blomst…
Selvsamme aften voldtog han en anden pige, Jennifer, Også dér var der tekniske bevis og vidner. Han dømdes igen for voldtægt, men sladderen fortsatte – nu mod begge pigerne. Linnea flyttede fra Bjästa til en kostskola i en anden by.
Det svenske TV-program ”Granskning” afslørede sagen i al sin råkolde uhyggelighed: hvordan de ellers så pæne mennesker faldt over ofret, påvirket af skriverier på facebook, på blogge og hjemmesider på internettet, som Oskar benyttede sig af. Man talte ilde om Linnea uden at kende hende. Kun hendes trofaste veninde holdt stand. Rektor vidste ikke, hvad der foregik og hvad man skrev, og ønskede formodentlige heller ikke at vide det. Skolen ville jo være neutral! Præsten filosoferede frem og tilbage om sit umodne syn på knægten…
Så langt er vi altså kommet ud i det mentalhygiejniske pløre, at vi ikke længere kan skelne godt fra ondt i en simpel, grov forbrydelse. Ingen tør have en mening og fremføre en selvstændig holdning.
Hvordan er vi blevet sådan? Mentalhygiejnisk pladderhumanisme! Nikkedukker! Ulddyr!
I dag den 26. marts har Bjästa skole eller kommune lovet at betale Linneas skolegang på kostskolen.
Det bør de ikke slippe med!
Kilde: svensk TV-program "Uppdrag Granskning"
