Malmø borgmester Reepalu har ordentlig trådt i spinaten med sine udtalelser 27/1 i Skånska Dagbladet om jøder, uden kendskab til deres situation i det ret muhammedanske Malmø og uvidenhed om, hvad ordet zionisme betyder. Siden forsøgte han så at sno sig ud af sagen ved at hævde, at han var ”fejlciteret”, men interviewet var uheldigvis optaget på bånd og tilmed godkendt af ham selv!
Sagen rullede videre. Partikammerater blev urolige for hvad resultatet kunne blive her i valgåret. Sveriges ”Måna”, Mona Sahlin, som er blevet leder af Socialdemokratiet af mangel på bedre kvalificeret, styrtede til hjælp for den uheldige borgmester og påmindede ham om, ikke at blande antisemitisme og zionisme sammen. Reepalu blev anmeldt (angiveligt 16/2) for hetz mod folkegruppe, men mon ikke anmeldelsen ryger direkte i papirkurven?
Malmøs jødiske menighed fik arrangeret et møde med borgmesteren den 25. februar og håber nu, at tingene kommer i bedre gænge efter deres indgående information om forholdene inden for skole-, omsorgs- og retsvæsen. Kommunestyret lader byrådsmedlem Lagerbäck fra Folkepartiet rage Reepalus kastanjer ud af ilden og forsøge at få stop på antisemitismen i byen.
Kilde: ”Världen i dag” 19.2.2010 og 1.3 2010