marts 31, 2010

Folkmordet i Skåne

Tyrkiet vil ikke gerne indrømme, endsige undskylde, deres nådesløse massakre på de kristne armenere på vore bedsteforældres tid, og dog er det en kendsgerning, man ikke kan komme udenom.
Bliver menneskene aldrig bedre?

Vi har også haft folkemord i Norden. I avisen ”Ystads Allehanda” 18.3.2010 skriver redaktøren af læserbrevsrubriken, Carl Johan Engvall, indledningsvis: ”Försvenskningen av Skåne efter freden i Roskilde 1658 är ett sådan exempel. Det har framfør allt satt spår i Gøingebygden och dess historia av snapphanar. En av dagens skribenter vill få detta erkänt som folkmord.”

Og her kommer så læserbrevet (oversat til dansk) med overskriften ”På tide også at erkende overgrebene i Skåne”:
”Jeg har fulgt debatten om rigsdagens erkendelse af folkemordene i Tyrkiet. Det ville være interessant om disse fornuftige rigsdagsmænd – når man nu er dykket ned i historiens syltekrukke – også kan erkende folkemord og overgreb under ”Skånske Krig” i 1678 samt under bondeoprøret i 1811.

I april 1678 beordrede Karl Xl folkemord i Örkenes Sogn ifølge nedenstående ordre til den svenske armé (på datidens svensk, her oversat til dansk):
”Når man når Ørkenø, hvor snapphanerne ikke bare skal have taget sit vigtigste ophold, men også har forvaret det meste af rovet, skal man lade alt mandskab, der kan bære gevær , hugge ned. Kun kvinder og børn skal skånes, men gårdene skal brændes efter at alle dyrene og madvarerne er bragt i sikkerhed, og resten overgivet til plyndring. Dog skal alt ske i god orden, for at Kongelig Majestæts rette hensigt ikke bliver forsømt ved flugt.”

”Flere lignende overgreb forekom i Skåne under Skånske Krig. Så sent som i 1811 foregik der et blodbad i Klågerup på skånske bønder og karle, som ikke ville skrives ud til krigstjeneste i den svenske armé. Blodbadet i Klågerup bør vel også erkendes som folkemord?”

Lars Jeppsson, slægtsforskende Göingerod i Tomelilla.


Ovenstående illustration: turistforklaring ved Brönnestad Kirke i Göingebygden

(Man kan give og modtage nok så mange und-skyld-ninger lande imellem for blodig uret og besti-alske grusom-heder, men der bliver stadig noget siddende, som gnaver på sjælen! Skåning-ernes lidelser forbliver et meget ømtå-leligt emne.

Græs, lyng og skov vokser hen over den svenske

skanse, "Kylhult skans" ved Lagan ved Kvarnaholm.