Vore børn er vore børn

Fortsat om Statens Børnekommission contra forældremyndighed
Sognepræst Søren Krarup tog den handske op som Statens Børnekommission kastede og tog til genmæle mod det slagord, de havde taget fra et gammelt ægyptisk digt. Han imødegik deres ideologi og angreb med  stiftelse af "Forældrenes Børnekommission" og bogen "Vore børn er vore børn".

Det gælder familien

Fra Forældrenes Børnekommission foreligger nu debatpjecen ”Vore Børn er vore Børn”. Titlen er et svar på det ægyptiske digt ”Jeres børn er ikke jeres børn”, hvormed Socialministeriets Børnekommission lancerede sit debatoplæg ”Småbørn i Danmark” sidste år (= 1977).

Foruden en kritisk gennemgang af de tanker og forslag, der er fremsat i den officielle børnekommissions debatoplæg, indeholder pjecen en vurdering af to andre børnepolitiske initiativer, undervisningsministeriets skolestartudvalg og kulturministeriets børnekulturudvalg, Desuden bliver bistandslovens procesform vedrørende tvangsfjernelse og andre ”hjælpeforanstaltninger uden samtykke” skarpt angrebet som en trussel mod retssikkerheden, ligesom man peger på, at den gensidige underretningspligt mellem offentlige myndigheder, skoler og praktiserende læger om klienters forhold gør tavshedspligten illusorisk.

Endelig indeholder ”Vore børn er vore børn” et indlæg om den generelle fare for ensretning i et expertstyret samfund, samt en rapport fra en hjemmegående husmor, der tager til genmæle mod den dom, Socialministeriets Børnekommissions næstformand Agnete Engberg har afsagt over hende og hendes medsøstre som ”underskudsmennesker”, der ikke magter opdragelsen af deres egne børn.

AKTION nr. 2/1978 (året før Børneåret).

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Boganmeldelse

Det gælder familien 6.77

Bogtips

Her er et bogtips til forældre både nuværende og kommende og for den sags skyld også til - - ikke forældre.

Søren Krarups bog ”Forsvar for familien”, Gyldendals Forlag 1977, er en bog, der fortjener at blive læst af os alle. Bogen udmærker sig derved, at der også er noget godt at sige om forældre. Et lyspunkt i hverdagen vi jo ikke er forvænte med.

Forældre kan føle sig trængt af dem, som påstår at vide alt om børn - - meget bedre end de selv gør. I sådanne triste stunder kan bogen være en ballast, så man atter kommer i overensstemmelse med sig selv. ”Man er nok ikke så umulig endda”.

Bogen har også den dristighed at gå i rette med ”de påtrængende” og drager deres egnethed i tvivl, en skepsis forældre i større udstrækning må lægge sig på sinde.

Bogens ærinde er ganske enkelt et forsvar for de forældre, der ønsker et familieliv uden indblanding af uvedkommende.

Marianne Breed

Rødovre