Chistiania har nu i seks år spærret for en cykelsti, som skulde hjælpe folk at konme fra det østlige Amager til det indre København.Her er "Pedersen-cyklen" fra Christiania. Den stammer så vidt jeg husker i virkeligheden fra
England.
Civilingeniør og filminstruktør Nils (Johan) Vest og hans partner, Britta Lillesø, er gamle røde kendinge, «fyrtiotalister» som svenskerne siger. De deltog i Solvognens happenings, bl.a. i julemandshalløjet i Magasin du Nord 1974, hvor de blev arresteret. Politiets anklage ved byretten i april 1975 angik overtrædelse af politivedtægten om «støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, som er egnet til at forstyrre den offentlige orden».
Solvognsskuespillerne blev ikke sigtet for tyveri, fordi varehuset ikke vilde rejse anklage, skønt de efter sigende havde beviserne i orden.
De to var også med ved indianerangrebet på Rebildfesten i 1976, hvor både politiet og retsvæsenet dummede sig ved at fremvise en ualmindelig naivitet både under selve angrebet og i den påfølgende retssag i Hadsund.
Nils Vest har lavet mange film, både dokumentariske (historie og arkitektur) og ren propaganda bl.a. nogle for Statens Filminstitut om Christiania, Hudegrundens marxistiske børnehave på Vesterbro og om palæstinenserne. Sidstnævnte film «Et undertrykt folk har altid ret» blev bl.a. vist på bibliotekerne og betaltes af Filinstituttet med 178.000 kr. I efteråret 1976 påtaltes filmens ensidige indhold som diskriminerende over for jøder, fuld af usandfærdigheder og temmelig propagandistisk. Sagen kom op i folketinget, bl.a. ved MF'erne Gerda Møller og Arne Melchior. På grund af filmens manglende sandruhed måtte Statens Filmcentral gå med til at trække den tilbage eller sørge for en ny, stærkt revideret udgave.Nils Vest var desuden med til at stifte «Røde Øje A/S», der skulde finansiere et filmprojekt, «Hvem myrder hvem?», som skulde være led i «en ny socialistisk kulturpolitik». Her havde han selskab af bl.a. Tine Bryld, læge Peter Ege, psykiater Frits Schjøtt og J. Vedel Petersen. Bag dette filmprojekt stod en
større medlemsskare i OOA =
Organisationen til Oplysning om Atomkraft.
