Børneåret 1979 var et angreb på forældre

Blandt alle røde fagforeninger er BUPL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening den farligste. Ligesom andre fagforeninger kæmper den naturligvis for sine arbejderes løn og arbejdsforhold, men den adskiller sig på eet punkt fra de andre. Alle de røde fagforeninger påvirker deres medlemmer politisk, men de er voksne. Det gør BUPL også, men BUPL's medlemmer går videre med denne påvirkning i deres daglige arbejde. Og dèr er det ikke påvirkning af voksne mennesker, som selv har mulighed for at tænke og konkludere, men det er påvirkning af værgeløse børn. Den indoktrinering, der foregår, og den politiske ideologi, børnene opdrages i, kan let slå igennem, når ungerne er blevet voksne og selv skal bestemme i samfundet.


Den kommunistiske påvirkning af vore børn har i dagens Danmark stået på i over halvtreds år. Det var/er naturligvis ikke alle pædagoger, som var/er med på det, men man har sjældent vovet at tale Roma midt imod. Det kunde let blive til såkaldte "samarbejdsvanskeligheder". Her er et spagt læserbrev fra en børnehavelærer i Jylland, som syntes, at man (i hvert fald i Børneåret 1979 !) skulde sætte Hjemmet (og ikke daginstitutionen) i Højsædet:

"Hjemmet i Højsædet 

Længe har kendte personer som Tine Bryld, Agnete Engberg, Inge Fischer Møller og mange flere af eksperteliten gravet og gødet jorden med socialistiske gødningspiller. De har talt til forældres og socialarbejderes følelser. De har, oh, så realistisk gjort dem bekendt med ”barnets situation”, barnet i hjemmet og på hospitalet. Rørende som disse eksperter spiller op på møder og tribunaler!

Børn er det kæreste, vi forældre ejer, børn, legende børn – vi vil da alt godt for vore børn. Så lad os tage disse eksperter til vore hjerter: de vil give os gode råd!

Men p a s  p å! Eksperterne har noget i baglommen! En lille pakke med rød sløjfe – socialisme!

Hvormange forældre ser det?

Det er altid de samme navne fra de samme kredse, som udtaler sig, bestemmer, styrer, og de ser alle tiders chance i ”det internationale børneår” (1979). ”Børns Vilkår”? Tror man da ikke, at forældre selv kan tænke og er klar over deres børns situation?

Velfærden nedbryder os og dysser os i søvn med døvende midler. Vi må ad lovgivningens vej standse det ræs. Finde nye ukendte veje. Vi er alle ansvarlige. Velstanden må ikke gøre os til ”robotter”. Staten ofrer en masse penge på ”velfærden”: man vil puste ånd og kultur i os i fritiden på institutioner. Alle vegne tages vi hjælpsomt under armen. Vi kastes fra den ene analyse til den anden. Man sønderbryder vort kulturmønster og fjerner vort eget initiativ og ansvar. Splittede familier tjenes der på. At være ulykkelig er blevet en sygdom. Psykologiske gætterier fylder bøger og massemedier. Aldrig har så mange vidst så meget om, hvad der er galt med alle de andre. Der er mennesker, der vil bryde alt det bestående itu. De har deres muldvarpegange overalt, helt op til ministerkontorer og i et hav af udvalg og kommissioner.

Hjemmet må ikke værne om og videregive traditioner. Men familien må igen have en chance.

Giv penge til den hjemmearbejdende mor. De rodløse nøglebørn er blevet hjemløse: de er kastebolde for socialistiske lejre og selvbestaltede psykologer, der forsøger at knække ”Danmarks rygrad”.

Børnepædagog I.Fl.Nielsen i tidsskriftet AKTION nr. 1/1979 (”Børneåret” 1979).