Hej Gertrud, tak for det spotlight du kaster ind i demagogernes mest rådne tankegang.
Jeg tænker bl.a. på det særtryk af L.I.B.E.R. som du gav mig.
Angående pervers-Sverige (apropos deres Pridefestival) så tiltrækker offentlig eksponering af al slags sex og perversion åbenbart stor interesse. Så glemmer folk at diskutere de virkeligt brændende spørgsmål om Sveriges fremtid. Og det må man jo for enhver pris undgå, nu op til valget.
Med venlig hilsen
fra T.C.
L.I.B.E.R. opstod som en protest imod den politiske indoktrinering, som vore værgeløse børn blev udsat for i skole og børnehave fra 60'erne, stigende i intensitet og tydelighed i 70'erne. L.I.B.E.R.s
dokumentation bestod først og fremmest i en bogudstilling, der viste politiserende og/eller snuskede
børenebøger med proletarisk tekst. Det var noget andet end Elsa Beskows eller Astrid Lindgrens børnevenlige verden. Det lykkedes ikke at få datidens forældre til at interessere sig for emnet, for stort set var det helt enkelt forbudt at omtale bøgernes lokumssprog i byråd og folketing, ja til og med i TV og presse. Så var man ikke selv forælder - og ovenikøbet en vågen sådan en - anede man ikke, hvad ens børn blev udsat for og oplært i.
Man lod stå til - sådan som man ganske ofte gør i Danmark, når man ikke ved råd. De styrende politkere var - under slagord om frihed (!) - særdeles positive til nedbrydningen af demokrati og åndsfrihed. Resultatet ser vi nu - årtier senere. Så lang tid tager det altså....
Og det egentlige ønskede mål er endda ikke nået.....
Tegning fra "Røde Mor" (Dea Trier Mørch). Jvf. de kommunistiske langtidsmåls paragraf 22 og 23, der vil nedbryder alle former for kunstneriske udtryk: "Vor plan er at skabe modbydelig, frastødende og betydningsløs kunst".
