Socialdemokraten Erling Olsen var søn af professor Albert Olsen og Agnete Olsen, som er nævnt i Bent Jensens bog om danskeres fascination af Stalin. Agnete Olsen var bjergtaget af det Sovjet, man viste frem for hende og foreslog (i følge egen oplysning), at det danske socialdemokrati skulde lade sig inspirere heraf. Erling Olsens broder, rigsantikvar Olaf Olsen, afsløredes for noget år siden som havende været studentemedhjælp på dern sovjetiske ambassade og behjælpelig med lister over visse danskeres holdninger.
Erling Olsen blev professor i nationaløkonomi i 1970 og da man samme år oprettede det marxistiske Roskilde UniversitetsCenter blev han ansat der. Og snart efter rektor. Der var en del uro om dette RUC, hvilket rektor til en vis grad synes at have sat pris på, men det skulde ikke være for meget, for så vilde hans stilling som rektor måske ikke fortsætte. Den endte i 1973, mens hans professorat dèr først sluttede i 1982. Han nåede at se sig hædret som æresdoktor på RUC 2010.
Olav Harsløf blev meget anvendelig til værdifulde nøglestillinger i disse 68-revolutionære tider.
Han blev bl.a. rektor for det fri gymnasium. Han og hans kone, Beth Juncker Sørensen, havde startet deres karriere ved Ålborg Univer-sitetsCenters Institut for Sprog, Kommunikation og Kulturhistorie.
Sammen med Carl Erik Bay redigerede Harsløf bogen «Kulturkritik» 1918-67, overvåget af professor Sven Møller Kristensen, velkendt på den røde aktivistfløj.
Mere opmærksomhed vakte Harsløf med sin del af ansvaret for Munksgårds skolebøger «Triviserien», hvori der indgik noget af det mest snuskede pornografiske materiale, man kan forestille sig! Til danskundervisning af skolebørn! Perversiteterne tjener hverken redaktører, forfattere eller forlag til ære. Blandt forfatterne var også Harsløfs kone, Beth Juncker.
Olav Harsløf har videre udgivet en bunke bøger på de røde forlag «Medusa» og «Tiderne skifter»
Særlig koncentrerede Harsløf sig - ligesom en række kendt rødgardister (f.ex. Tage Hind, Arne Skovhus, Kela Kvam m.fl.) - om teaterarbejde. Gennem en ustyrlig masse socialistiske børneteatre kunde man nemlig bedre end gennem bøger – direkte påvirke vore børn uden at forældrene rigtigt fattede det (hvis de da overhovedet selv var med til forestillingen!), så de klappede alt, hvad de kunde. Han blev rektor for Statens Teaterskole, der var blevet oprettet under 68-revolutionen, og gentagne gange blev «forum for heftige kunstfaglige og ideologiske diskussioner». Oprindelig sigtede man på give den studerende faglighed og færdigheder – men udvikledes under stadig
diskussion om «hvorvidt man skulle uddanne kunstnere til en nutidig branche, eller til en vision om en fremtidig scenekunst.»
(Harsløf blev professor i medieforskning på RUC (Apropos er det ikke længe siden, at Spydpigen omtalte hans medieforskerkollega Cuculiza, som med anmeldelse til myndighed forsøgte at forhindre udgivelse af et antimarxistisk tidsskrift i 1980 (se Spydpigen 24. juli 2014).)
