I Sverige vil regningen for asylboliger stige med en milliard og sikkert slå revner. Det var vel ikke for meget forlangt, at politikerne fortalte befolkningen, hvor deres budgetgrænse går for at tage imod alverdens fremmede. Riksdagsmedlem Ylva Johansson (S) sagde, at der er ingen øvre grænse.
Men samtidigt hører vi så at sige hver dag hvor elendigt det står til i indenrigs-Sverige. Fornylig havde SVT lavet en længere rapport om, hvor mange frygtelige togulykker, der var sket inden for de sidste fem år, fordi det store jernbanenet ikke er blevet vedligeholdt. Glem ikke, at Sverige er 2000 km langt, så der er noget at se til. Og det skrækkelige er, at det rutinemæssige kontroleftersyn eller personalet i mange tilfælde har observeret manglerne og ødelæggelserne i god tid: slidte spor, rustne spor, spor,som ikke er der, - og har krævet det bragt i orden så hurtigt som muligt. Men så er det blevet udskudt på grund af pengemangel.....
Det har kostet menneskeliv og enorm materiel skade.
http://www.postvagnen.com/forum/index.php?id=680925
En anden ting, vi jævnligt hører om er den indskrænkende ældreomsorg, undertiden helt ned i de små detailler. Det vakte forargelse, da vi første gang - i 2006 - hørte om en blind mand på et alderdomshjem, der bad om et æg til morgenmaden. Det havde han fået hele livet.
„Nej,“ sagde personalet. „Det har vi ikke råd til. Du kan få et halvt æg hver morgen eller et helt hver anden dag.“ (sic!). Kommuneforvaltningen måtte gribe ind, så han kunde få sit æg.
Nu har en anden gamling et sted i Sverige bedt om et æg...