Thorvaldsens Museum kender vi, men
derfor er det ikke sikkert, at vi har kikket nærmere på Sonnes
billedfrise. Den er ikke malet. Det nordiske klima egner sig ikke
rigtig til maleri på husene sådan som man kan se det i Tyskland og
Schweiz. Frisen er indlagt på samme måde, som man laver
intarsia-arbejde i træ. Hvert farvefelt er lagt i portlandcement i 6
mm's tykkelse. Det vil sige, sådan var det faktisk ikke rigtigt fra
begyndelsen, for helt små farvefelter havde man faktisk malet på.
Det var medvirkende til, at den måtte måtte restaureres flere
gange, men nu holder den forhåbentligt.
Nedenstående (misfarvede) billede viser Thorvaldsens
hjemkomst til København 1838. Man havde været ivrig for at få ham
hjem af hensyn til hans store samlinger og hans testamente. Han blev
hentet af fregatten ”Rota”, som var på piratfangst i Middelhavet
mod muselmænd fra de nordafrikanske stater.
København stod på den anden ende i
forventningsfuld travlhed med forberedelser til en værdig
modtagelse. Man holdt udkik fra fortet ”Sixtus”. Når skibet var
i sigte, skulde der hejses et flag på Nikolaj Tårn som tegn til
Københavnerne. Der var sort af mennesker på Langelinie,
Kastelsvolden og Toldboden. Drenge var kravlet op i træerne. Man
sang og hurra'ede.
Thorvaldsen blev i chaluppen ledsaget
af Rotas kaptajn, Dahlerup. Kunstakademiets medlemmer tog imod ham,
og Thorvaldsen kyssede dem på kinden, som man gjorde i Italien. De
spændte hestene fra kareten og trak ham ind til Charlottenborg, hvor
han om og om igen måtte vise sig på balkonen ud mod den jublende
menneskemængde på Kongens Nytorv. ”Det er ligesom når Paven
ved påsketid velsigner folkemængden”, mente Thorvaldsen.
Samtidens kendte kunstnere er med på
frisen, selvom de måske ikke lige var med ved selve begivenheden.
Udover de kendte navne har man også afbilledet ”almindelige”
mennesker, og tilmed tilladt sig en anakronisme, som ikke er kommet med her: sidste mand i
rækken er borgmester
Julius Hansen, der gjorde sit til at frisen blev reddet for
eftertiden (1936-40), og derfor burde være med - om end et sekel forsent.
