En
læser har sendt mig en interessant oplysning om hatte til kulturrubrikken. I den kendte engelske børnebog ”Alice in Wonderland”
(Alice i Eventyrland) optræder der en ”mad Hatter”, en gal
hattemager, og på engelsk har man en vending, ”at være gal som en
hattemager ” (”mad as a hatter”).
Folk
i faget var åbenbart kendt for at miste deres forstand, noget vi nu
ved skyldtes dampe fra de kviksølvbade de behandlede filten
i.
Tungmetaller som bly og kviksølv, i store mængder er noget rigtigt møj for vore nervesystemer og dermed hjerner. Derfor gik man i pottemagerhåndværket væk fra blyglassurerne (i 1950`erne?), hvor de vist helt enkelt blev forbudt. Hvilket på en måde var trist, da blyglasurer var langt mere charmerende i farvespil end tinglasurer.
Tungmetaller som bly og kviksølv, i store mængder er noget rigtigt møj for vore nervesystemer og dermed hjerner. Derfor gik man i pottemagerhåndværket væk fra blyglassurerne (i 1950`erne?), hvor de vist helt enkelt blev forbudt. Hvilket på en måde var trist, da blyglasurer var langt mere charmerende i farvespil end tinglasurer.
Vore
oprindelige vandledninger i Købanhavn, som stammer fra 1500-tallet
var blyrør lagt ind i træstammer. De gik fra Lundehussøen til
Gammaltorv i København, hvor Chr. Den Fjerde siden lod lave det
fornemme Caritas springvand.
”Jeg
bærer den Hat, som jeg vil” (også det oprindeligt fra engelsk
talemåde og med variationer), sang Drachmann i ”Ranker og Roser”
- à la Lille Kat, lille kat på vejen, hvis er du?
Et af dem - ”at være Karl for sin Hat” - skyldes rimeligvis oprindeligt en oversætterfejl fra tysk: ”er ist Kerl für seine Hut”. Die Hut (f.) betyder Vagtpost, Post. Der Hut (m.) Hat.
Lange Drachmann står i Allègade på Frederiksberg, ikke langt fra Rådhuset.
