Det årtusindgamle indiske symbol,
svastika, er ligesom mange andre oldgamle symboler så enkelt, at man
let kan finde det i brolægning o.l.
Det var symbol for lykke, men blev det modsatte
for tyskerne, da Hitler valgte det som logo
for sit parti.
Brygger Carl Jacobsen havde også valgt
svastika som firmamærke for Ny Carlsberg, men længe før Hitler.
Det ses på alle gamle etiketter på øl- og sodavandsflasker. Carl
Jacobsen var af sin far blevet slæbt med på Thorvaldsens Museum
adskillige gange og nærede som voksen stor glæde ved kunst. Derfor
byggede han Glyptotheket og fyldte det med værdifulde værker fra
oldtid til nutid. I vinterhaven i den store hal lå hans Svastika som
et gulvornament i mosaik. Men ak! Hitlers fremfærd sværtede enhver
tanke om lykke eller andet positivt, og da krigen var slut (eller var
det før?) så Ny Carlsberg Fondet sig nødsaget til at bryde dette
mosaik-svastika op, så ingen turist eller andre skulde tro, at det
var et Hitler-mærke. Det gjaldt renommèet – og øl og kunst.