Den høje herrehat kom på mode i slutningen af 1700-tallet, hvor den først havde form som et skæppemål stillet på hovedet, altså smallest nederst ved pulden og bredest optil. Men efter tredive års tid forlod man skæppehatten til fordel for cylinderen, kaldet ”røret”. I 1896 fejrede man dens 100-års jubileum
Hatte laves gerne af filt fra harer, kaniner, kameler, geder, bisamrotter, nutria (abehår) m.m.
Ifølge den gamle laugsordning af 1685
skulde hattemagerne mærke deres varer for at sikre dem mod fremmed
konkurrence. En helt anden konkurrence fik de i parykmagerne, da parykker kom på mode på
Frederik den Tredies tid trods modstand fra statens side.
Hattemagerlauget voksede så til gengæld stærkt i slutningen af 1700-tallet, da man så småt var ved at blive træt af parykkerne. I bladet ”Skilderiet” kunde man i 1804 læse: ”I Kjøbenhavn er der nu en hattemager, som har haft mod til at sætte på sit skilt ”Dansk Hattemager”, hvilket ord måske tidligere vilde have skilt ham ved alle hans kunder.” I mange laug var det egentlige sprog nemlig tysk og ganske særligt i hattemagerlauget. Der kendes faktisk kun to laugssegl på dansk. De tyske kaldte sig iøvrigt oftest ”Filtmagere”, idet filtforarbejdningen indgik i mesterstykket, og undertiden ses filtjernet afbildet på laugsseglet.
