I dag er det julemandens dag. Den
fejres i Holland som Sinter Klaas, og da jeg flere gange har fortalt
historien om julemanden, nøjes jeg her med at henvise til tidligere
indlæg her på bloggen:
5. + 6. dec. 2006 fra Schweiz, 4.12.07,
6.12.08, 9.12.08, 5.12.09, (samt 19.1.2008 stormuftigens angreb på
den kristne fest og igen 9.12.2008 og bakket op af FN 25.10.2013).
Folkefester begynder jo gerne aftenen
før helligdagen. Skt. Klaus's helligaften er altså den 5. december.
I Holland og i Italien er selve helligaftenen det vigtigste. Den
hollandske Sinterklaas er ledsaget af to sorthudede tjenere, hvilket
er det ydre påskud til, at fremmede (og FN (sic!)) har angrebet
festen og vil have den væk. Hvor disse sorthuder kommer fra i den
folkloristiske udvikling ved jeg ikke. De kaldes ”Sorte Peter”
(”Sorteper”) og da de (med lidt "god" vilje") kan bringe tankerne hen på slavetiden,
benytter man dette argument for at forjage kristendommens jul.
Slaveriet findes vistnok ikke mere i kristne lande, mens det er fuldt
bevaret hos araberne den dag i dag.
I Italien er der ingen ”Sinterklaas”,
men i Apulien (hælen på støvlen) fejrer de givetvis Skt. Nikolaj
af Myra, hvis knogler er bevaret i domkirken i Bari. Man har derimod
i hele Italien en slags hex, som giver de artige børn gaver, men kul
til de uartige. Hun hedder ”La Befana” og kravler med sine gaver
ned gennem skorstenen. Hun fejres i Rom specielt på Piazza Navona.
Hendes navn er en lydlig fordrejning af ordet Epifania, der er det græske ord for Åbenbaring, nemlig da Jesus blev åbenbaret for de hellige tre konger.
Hendes navn er en lydlig fordrejning af ordet Epifania, der er det græske ord for Åbenbaring, nemlig da Jesus blev åbenbaret for de hellige tre konger.