Sharialov i brug ved danske domstole.

I går 4/4 hørte vi, at Obamas topjurist var positiv indstillet til sharia.

I den anledning er der nok grund til at se på, hvordan det forholder sig i Danmark. For 6 år siden belyste Jyllands-Posten problemett i nogle artikler. Her er den ene, skrevet af Ulrikke Moustgaard:

Sharialov: Islamisk lov ved danske domstole
Jyllands-Posten 28 marts 2003, 1 . sektion side 1
---- Retsregel pålægger danske domstole at anvende islamisk lovgivning i skilsmissesager med flygtninge og indvandrere, der er blevet gift i shariastater. Reglen bruges allerede i praksis

Danske domstole er begyndt at anvende islamisk lov i sager, hvor ægteskab mellem indvandrere eller flygtninge går i opløsning, og man derfor skal tage stilling til, hvordan deres formue skal fordeles. Dermed accepterer domstolene regler, der i nogles øjne bygger på en grundlæggende ulighed mellem kønnene, idet kvinden i et ægteskab ifølge islamisk sharialovgivning ikke kan eje parrets værdier. Udviklingen skyldes en dansk retsregel, der siger, at det er lovgivningen i det land, manden i et ægteskab var bosiddende i, da parret blev gift, der gælder, når et ægteskab bliver opløst.

Stadig flere sager »Vi får flere og flere sager, hvor det bliver aktuelt. Det gælder især i skilsmissesager,« bekræfter retsassessor Birgitte Warring ved Københavns Byret. Også advokat Jens Jørgen Viuff fra Kolding, som er en af få danske jurister, der har specialiseret sig i islamisk ret, oplever en stigning i brugen af islamisk lovgivning.

»Det er begyndt at dukke op, efterhånden som flere og flere indvandrere begynder at eje noget, som skal fordeles ved f.eks. arv. I øjeblikket ser man det dog mest i forbindelse med skilsmisser,« siger han. Jens Jørgen Viuff har selv haft en halv snes sager, hvor han har brugt islamiske retsregler om formueforholdene mellem ægtefæller som grundlag i stævninger, hvor flygtninge ville skilles.

Hos andre danske domstole er man ligeledes opmærksom på, at det vil blive nødvendigt at inddrage islamisk ret i fremtidige sager, viser en rundspørge, Jyllands-Posten har foretaget blandt domstolene i større danske retskredse.

»Vi har endnu ikke haft den slags sager, men når vi får nogle, så er det korrekt, at vi skal anvende det,« siger Alex Nymark, retsassessor i Odense Byret.

Modsat formål

Den danske regel blev lavet for godt 70 år siden i et forsøg på at beskytte kvinder mod pludselig at blive underlagt nye regler, hvis hendes ægtefælle flyttede til et andet land. Men i en nutidig
sammenhæng er risikoen, at reglen kommer til virke modsat, mener Jens Jørgen Viuff.

»Hvis en iransk kvinde skal skilles fra sin iranske mand i Danmark, vil hun ikke få del i parrets ejendele på samme måde, som det ville være tilfældet for en dansk kvinde i samme situation. Ifølge den klassiske sharialovgivning har kvinder nemlig ikke legalt ejerskab til parrets ejendele, i stedet har manden en form for legal særeje,« siger han.

Penge for skilsmisse »Til gengæld har man efter islamisk ret en ægteskabskontrakt, hvor manden ofte skal betale en pæn stor sum penge til kvinden i tilfælde af skilsmisse. Spørgsmålet

er bare, om man kan få en dansk domstol til at hjælpe kvinden med at inddrive de penge,« siger Jens Jørgen Viuff.