I TV-nyhederne på DR 1 konstaterede lærere, at sproget er blevet mere råt blandt skolebørnene.
Denne erkendelse er de kommet til efter 30 - tredive års - forløb. Virkeligt imponerende!
”Blevet mere råt”. Mærkeligt, at sådan noget kommer af sig selv!
Det er ikke børnenes skyld!
Der var kræfter fra 70´erne og fremefter, der helt bevidst arbejdede for platte, snuskede og rå ord og handlinger. Voksne, som havde indflydelse på børns verden og opdragelse, fordi børn blev overgivet til institutioner. Mødrene skulle ”realisere sig selv”, sagde de. Det havde man ligesom lagt dem i munden. Sandheden var, at industrierne havde brug for arbejdskraft og fik ”den hjemmegående” eller ”hjemmeløbende husmor” til at forsvinde. Og de, der kunne ”realisere sig selv” var og er jo i virkeligheden kun de %, der er priviligerede og har fået en uddannelse, - for at sidde ved det rullende samlebånd i en fabrik, kan der da ikke være meget realisation i.
Børn og forældre betaler dyrt for den livsstil.
Det forfladigede, snuskede og rå sprog er kommet via – mere eller mindre – politiserende pædagoger og børnebogsforlag som Borgens Forlag. Torben Weinreich og Søren Vinterberg (som i dag sidder i gode stillinger) lavede et oplæg til børnebogskonkurrence på Borgens Forlag 1976: man opfordrede forfattere til at skrive om politiske aktioner på arbejdspladserne, revolutioner, terror, politisk arbejde af forskellig art, f.eks. elevrådsarbejde, landproletariatetr, massagepiger, homosexuelle drenge, hor og vold. ”Vel skal det være ”saglig” og ligesom skrabet faktapræget litteratur om bl.a. arbejdsløshed, men der skal også være mord, voldtægt selv- mord (vi må genopvække en slags orgiastisk expressionisme/futurisme for børn). Ja, det begynder sgu helt at ligne et program, men ok: så er det et program. Har vi ikke tid at finde øloplukkeren, så lad os da for fanden smadre halsen på flasken!”
Bent Haller fulgte skrupelløst anvisningerne og vandt konkurrencen med ”Katamaranen”, men der var mange andre, der gjorde ligse sådan og fik deres bøger udgivet af Borgen.
Tingene kom altså ikke af sig selv, men gennem massemedierne: børnebøger, børneteater, børeneradio og børneTV.
Der var også modstand mod denne udvikling, men den havde svært ved at komme frem, da man lagde alle mulige hindringer i vejen: børnebøgerne måtte ikke læses op fra talerstol i byrådet eller folketingssalen eller vises i TV.
Der var en vågen arbejdsmand i 70´erne, som gik imod strømmen. Han ikke bare startede en privatskole, fordi hans 6 børn skulle lære noget! Men sammen med andre stablede han også en udstilling af alt det stygge materiale, man overdængede børn med, på benene for at vise de uvidende forældre, hvad der foregik. Udstillingen hed L.I,B.E.R., og manden hed Svend-Åge Laursen fra Solrød.
