Som bekendt er Afghanistans regering - efter 3 års lovarbejde - nedkommet med en lov, som giver ægtemanden ret til at voldtage sin kone hvert fjerde døgn, med mindre hun er syg, har menstruation eller forbereder sig til pilgrimsfærd.
Loven har mødt bred kritik, ikke bare fra de vestlige lande, men til og med fra FN, skønt de er gennemsyretet af både kommunistisk og islamisk tankegang. I sidste øjeblik har præsident Karzai
fået skrubler, skønt han underskrev loven i marts.
Eftersom loven således er vedtaget i parlamentet, påberåber nogle voldtægtstilhængere sig, at det er en demokratisk afgørelse, sådan som de demokratielskende vestlige stater prædiker, mens andtre henviser til koranen, der siger, at konerne er mandens ager, som han kan gå til, så ofte han vil (koranen 2.223). Dér nævnes vist ikke engang undtagelser hverken sygdom eller menstruation eller en fast kalenderinddeling i firedags perioder?
Hele tankegangen er så fjern og uhyrlig for vestlig ræsonnement, at enhver - ikke-muslim - må kunne se det umulige i en sammensmeltning mellem de islamiske landes og de vestlige landes livsopfattelse og værdier. Alene denne lov viser jo det totalt umulige i at forene islams tilvante tankegang til en form for demokrati. Hvordan kan man både indbilde sig, at der sidder et åndeligt væsen gemt oppe i skyerne, som monokratisk bestemmer alt i verdensrummet, og at disse bestemmelser så samtidigt skal ”godkendes” af parlamentet?
Det islamiske syn på kvinden er så nedsættende og nedrigt, at konerne behandler man som man vil og er i humør til, for ægteskabet er alene en sexuel foreteelse, noget man køber sig til gennem tvangsvielse – så at sige at ligestille med prostitution.
I vestlig tankegang er samlejet en kærlighedsakt - uden fastsatte datoer for voldtægt!
