april 16, 2009

Fransk kampagne mod omskæring af kvinder

Den franske statssekretær for Solidaritet, Valérie Létard, fremlagde i går to paralelle kampagner. Den ene er rettet imod tvangsægteskaber, den anden imod sexuelle lemlæstelser af kvinder som en ”barbarisk, anakronistisk plage, som ikke kan retfærdiggøres”. Létard siger ligeud: ”70.000 kvinder trues stadigvæk hvert år med tvangsægteskaber inden for vort nationale territorium, og 55.000 kvinder er omskårne. Det er realiteten her i Frankrig.”
Kampagnen skal løbe i tre år og gøre opmærksom på problematikken. Broshyrer imod sexuel lemlæstelse af kvinder ligger på internettet. Begrundelsen for hvorfor omskæring af kvinder ikke bør accepteres, er interessant.

Man siger, at visse religioner forlanger omskæring af kvinder.
Nej.
Ingen religion forlanger det. Det er en meget gammel tradition, som ikke har rod i religiøse forskrifter.


Man siger, at sexuel omskæring gør kvinderne mere frugtbare.
Nej.
Tvært imod kan det føre til sterilitet eller svære komplikationer ved fødsel, som kan medføre barnets eller moderens død.


Man siger, at omskæring viser respekt over for traditionerne.
Nej
Omskæring af kvinder indvirker på den fysiske og mentale helse. Det giver svære indskrænkninger i deres værdighed, ukrænkelighed og liv.


Man siger, at en kvinde, der ikke er omskåren, er uren.
Nej
Omskæring har intet med renhed og jomfruelighed at gøre.
Islam betyder som bekendt fred, og kvindeomskæring kan derfor ikke have noget med religion at gøre. Sært nok er det egentlig bare muslimer, som man må fortælle, at man ikke må lemlæste piger.

Derpå følger en henvisning til yderligere information om, hvad den franske regering vil gøre for at bekæmpe volden mod kvinder.