Berlingeren bragte den 10. april en udmærket kronik af Lars Hvidberg som belyser ytringsfrihedens rammer. Læs den!
http://www.berlingske.dk/article/20090410/dineord/704100075/
Debatten om karikaturerne giver stadig anledning (jeg ville hellere sige ”lejlighed”) til omfattende angreb på ytringsfriheden.
Forestillingen om, at man kan afgrænse den »gode« satire fra den »onde« satire, er det rene nonsens.
Om man synes en satire er god, sjov og vedkommende eller om man tværtimod synes den er ondskabsfuld, dum og unødvendig, afhænger af øjnene der ser. Der findes intet olympisk synspunkt, hvorfra man kan dømme de drillende.
Sagt på en anden måde: En god satire vil altid blive opfattet som krænkende af dem, der bliver ramt af satiren.
Love, regler, aftaler bør altid være eksakte. Flydende begreber som ”rammelov”, ”efter skøn”, ”barnets tarv” og ”krænkelser” bør så vidt muligt præciseres. Hvem kan føre bevis for retten om følelser som ”krænkelse” eller ”sorg” eller ”længsel” etc.
”Trattati chiari
Amici cari”
