Sharia er ok, mener Obamas top-advokat

Af Robert Spencer

Præsident Obama har indstillet den tidligere dekan ved Yale Law School Harold Koh som juridisk rådgiver for udenrigsministeriet (State Department). Blandt mange tvivlsomme og kontroversielle udtalelser har Koh sagt at “krigen mod terror” - en term som Obama administrationen allerede i det stille har forladt, var monoman (“obsessive”). Og i en tale i 2007 ytrede han, iflg. en advokat, som var til stede, den mening at “i en passende sag kunne han ikke se nogen grund til at sharia loven ikke skulle kunne anvendes på en retssag i “De forenede Stater.

Da en talsmand for Koh blev bedt om en kommentar, viftede han spørgsmålet til side: “Jeg har hørt at en eller anden fyr .... har stillet et spørgsmål om sharia-loven, og at dekan Koh sagde noget om at medens der er åbenbare forskelle blandt mange forskellige lovsystemer, så er deler de også nogle fælles juridiske begreber.”

Sandsynligvis forestiller Koh sig noget i retning af hvad ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams, tænkte på, da han kom med sin notoriske udtalelse, at Sharia var “uundgåelig” i Storbritannien. Williams mente ikke at Storbritannien ville blive en sharia-stat, men kun at muslimer kunne få mulighed for private sharia-forlig ved ægteskabelige uoverensstemmelser, arveretlige sager og lignende. Steninger og amputationer? Selvfølgeklig ikke. “Ingen ved deres fulde fem,” sagde Williams , “Ønsker at se den slags inhumanitet i dette land, som sommetider er blevet forbundet men lovpraksis i nogle islamiske stater; de ekstreme straffe og holdningen overfor kvinder.” Men han konkluderede at tanken om at “der er én lov for alle...den tror jeg er lidt af en fare.”

Lighed i behandling og lighed i rettigheder for alle mennesker? Et farligt begreb!
Man kan håbe at Koh ikke vil gå så langt. Men ved at sige at “i en passende sag” kunne sharia’ens retsprincipper finde anvendelse i De Forenede Stater” synes han at være i færd med at åbne døren for sharia-domstole i USA, institueret efter det mønster, som allerede er etableret i Storbritannien.

Der opererer sharia-domstole allerede, og multikulturalister afviser bekymringer desangående ved at påstå at de kun er private, frivillige forligs-tribunaler, i lighed med lignende forligs-paneler for jøder og katolikker. Analogien er dog ikke exakt. Jødiske familie-domstole og katolske ægteskabs-tribunaler hævder kun autoritet over dem, der accepterer denne autoritet, dvs. over dem, som tror på disse trosretningers læresætninger. Og hvad mere er, sådanne domstole påstår ikke at have nogen autoritet udover deres eget snævre virkefelt, således at de fleste legale sager er udenfor deres jurisdiktion. I kontrast hertil påstår islamisk lov at den er den eneste legitime lov for alle menneskelivets områder - ikke alene ægteskab og familieret, og på ingen måde alene religiøs lov, men som det eneste legale grundlag for ethvert a-spekt af det sociale og politiske liv.

Som sådan hævder sharia at have jurisdiktion over ikke-muslimer så vel som over muslimer. Den store pakistanske islamiske teoretiker i det tyvende århundrede, Sayyid Abul Ala Maududi, hvis skrifter fortsat har indflydelse blandt muslimer i dag, skrev at ikke-muslimer har “absolut ingen ret til at gribe magten nogetsteds på Guds jord, eller til at lede menneskers kollektive affærer efter deres egne misopfattede doktriner.” Hvis de gør det “er de troende forpligtede til at gøre deres yderste for at vriste den politiske magt fra dem og tvinge dem til at leve underkastet den islamiske måde at leve på.” I overensstemmelse med dette er der ingen forestillinger i Koranen, islamisk tradition eller islamisk lov om at ikke-muslimer kan leve som ligestillede med muslimer i en islamisk stat. Muslimer skal være de overordnede.

Så det kommer ikke som nogen overraskelse at disse private sharia-domstole i Storbritannien allerede nu kommer i konflikt med britisk lov. For-nylig har sharia-domstole i Storbritannien fået lov til at pådømme sager om vold i hjemmet i stedet for at henvise sagerne til kriminalretterne, skønt Koranen instruerer mænd om at slå ulydige kvinder (4:34), et instrux som sandsynligvis vil føre til at mishandlede kvinders klager falder for døve øren ved en sharia-domstol.

Sharia er en komplex og altomfattende enhed, som traditionelle muslimer tror er Allah’s uforanderlige lov. At åbne døren for ét aspekt af den betyder kun at man åbner døren for resten, hvilket uundgåeligt vil føre til institutionaliseret undertrykkelse af kvinder og ikke-muslimer, udslettelse af ytringsfriheden og samvittighedsfriheden. Derfor må alle fri mennesker håbe Koh vil genoverveje sine tidligere accept af shariaens ankomst til dette, de fries, land, hvis Koh’s udnævnelse godkendes.

Mr. Spencer er director for Jihad Watch og forfatter til “The Politically Incorrect Guide to Islam (and “The Crusader”), “The Truth About Muhammad” og “Stealth Jihad”. Alle fra Regnery - et søsterkompagni til HUMAN EVENTS.