april 21, 2009

Racisme-epidemien

Det er dog utroligt hvor længe man kan ævle og vrøvle om ”racisme” - oven i købet uden at gøre rede for, hvad man mener med ordet.

Vrøvleriet begyndte, da EF (EU) i 1978 havde lovet araberne guld og grønne skove i Europa uden noget mandat hertil og skulle have de europæiske befolkninger til at sluge kamelen. EU oprettede derfor overvågningskontoret, EUMC i Wien, hvor man med den østtyske jurist, ”Die Beate”, i spidsen påduttede europæerne over en kam at være racister, hvilket jo var løgn og latin. I Danmark var børnene dengang i vid udstrækning opvokset med ”Den store Bastian”s forskrækkelige historier eller med ”Lille sorte Sambo” og ”Onkel Toms hytte”.


I 2003 skulle det rigtig undersøges, hvor slem den racistiske antisemitisme var i Europa. Uheldigvis viste det sig med al tydelighed i en 112 sider lang rapport, at antisemitismen i langt højere grad skyldtes de indvandrede muhammedanere og deres propaganda end nynazister. Rapporten blev hurtigt gemt væk på EUMC-kontoret, men måtte dog til sidst lægges frem efter krav fra nogle politikere.