Som lovet kommer der her mere om brugen af sharialov i Danmark, - igen med en gammel artikel af Ulrikke Moustgaard i JP:
Sharialoven vil blive fremtidens udfordring
Jyllands-Posten 28 marts 2003, 1 . sektion side 5
---- Hvilken rolle skal islamisk ret spille i Danmark? Det vil blive en af fremtidens store udfordringer for de danske domstole, mener jurister.
Jyllands-Posten 28 marts 2003, 1 . sektion side 5
---- Hvilken rolle skal islamisk ret spille i Danmark? Det vil blive en af fremtidens store udfordringer for de danske domstole, mener jurister.
Må mænd arve mere end kvinder, når nogen dør, og formuen skal fordeles? Kan en mand skille sig fra sin kone blot ved at meddele hende det tre gange? Og er det i orden, at kun manden i et ægteskab har legalt ejerskab over parrets ejendele?Det er nogle af de spørgsmål, som danske domstole i fremtiden vil blive konfronteret med som konsekvens af, at Danmark er blevet et multietnisk og religiøst samfund. Det vurderer jurister,
Jyllands-Posten har talt med.
»Vi har et retsligt enhedssystem i Danmark, som vil støde på nogle problemer, fordi der nu er nogle mennesker i Danmark, der måske gerne vil lægge nogle helt andre normer til grund for den juridiske regulering, end de normer vi har i dag - det vil næppe ske i noget voldsomt omfang, men det vil klart vokse,« siger Jens Jørgen Viuff, der er advokat med islamisk ret som særligt interesseområde. I takt med at den muslimske befolkningsandel stiger, vil der eksempelvis komme mange flere dødsfald, hvor den afdøde er muslim, og hvor de pårørende derfor ønsker at bruge islamisk arveret. En sådan udvikling ses allerede andre steder i Europa - især i Frankrig, Holland og Storbritannien, der alle er gamle kolonimagter og har en stor muslimsk befolkning. I Storbritannien har domstolene således indvilliget i at inddrive såkaldte udskudte brude-medgifter, der ofte er en del af islamiske ægteskabskontrakter. Og i Holland har man vedtaget en lov, der skal regulere under hvilke betingelser, man vil anerkende såkaldte talaq-skilmisser, som går ud på, at en muslimsk mand kan forstøde sin kone. »De spørgsmål vil også i stigende omfang blive aktuelle i Danmark. I modsætning til de andre lande er fænomenet bare relativt nyt for Danmark, fordi vi har ikke været vant til det før,« siger Jens Jørgen Viuff. Heller ikke hos de danske domstole hersker der nogen tvivl om, at det er den vej, udviklingen går. »Folk bliver generelt mere internationale, så det står ganske klart, at det vil blive en spændende udfordring for den danske domstole,« siger Alex Nymark, retsassessor ved Odense Byret. »Vi er meget opmærksomme på problemet, som bliver mere og mere aktuelt,« siger Flemming Sorth, retsassessor ved Frederiksberg Byret.
Kurser
Derfor har Frederiksberg Byret allerede afholdt en række kurser, der handler
om, hvordan man stiller sig til f.eks. andres retssystemers
familielovgivninger. Det samme har Advokatrådet. Sammen med
Domstolsstyrelsen har rådet netop haft emnet oppe på et seminar for
dommere og retsassorer. »Det er sket, fordi vi har erfaret, at der
er en stor efterspørgsel på området,« siger Knud Damsgaard, formand
for Advokatrådet. Det store problem for de danske domstole vil
formodentlig blive at afveje hensyn til menneskerettighederne over
for hensyn til respekten for andre religioner, mener Jens Jørgen
Viuff. »Hvis vi f.eks. taler om arveret, så vil problemet for de
danske domstole blive diskriminationselementet på baggrund af køn og
religion,« siger Jens Jørgen Viuff. Ifølge islamisk lovgivning skal
døtre nemlig ikke arve lige så meget som sønner. Og en kristen kan
heller ikke arve fra en muslim. »Til gengæld er det noget, som en,
der gerne vil bruge islamisk ret, langt hen ad vejen kan løse ved at
skrive et testamente. Her må en far eller mor, der har set sig sur
på en datter, jo gerne skrive et testamente, hvor der står, at en
søn skal arve mere end datteren, så på den måde kan man godt smyge
sig udenom.« Man kan også komme ud for at skulle tage stilling, om
man vil anerkende talaq-skilsmisser lovgivningsmæssigt lige som i
Holland, mener han. »Man kan i hvert fald ikke undgå problemet, hvis
det sker i udlandet. Hvis manden f.eks. er i Somalia, og konen er på
en tur til Tyskland, og han så meddeler hende, at han forstøder
hende. Den form for skilsmisse kan Danmark blive nødt til
anerkende, fordi det er sket i udlandet - for Danmark kan jo ikke
sidde og regulere, hvordan eksempelvis folk i Somalia bliver skilt.«
Der vil dog være nogle principper i islamisk ret, som aldrig vil
kunne finde anvendelse eller vil blive accepteret i Danmark, mener
Jens Jørgen Viuff. Det gælder den islamiske strafferet, der bl.a.
opererer med dødstraf og korporlig afstraffelse. Det gælder også
flerkoneri. »Man har også et begreb, der hedder den offentlige
orden, som er en slags sikkerhedsventil. Den betyder, at hvis et
retsprincip strider mod Danmarks opfattelse af, hvad der er
rimeligt, så bruger man den ikke. Spørgsmålet er bare, hvornår, man
vil sige, at noget strider imod danske retsprincipper. Når det
gælder kvinders manglende legale ret til ejendele efter en
skilsmisse, så vil domstolene muligvis acceptere det, fordi vi i
Danmark selv har særeje. Noget andet er, om man vil acceptere, at en søn skal arve dobbelt så meget som en datter, eller om en kristen ikke kan arve efter en muslim,« siger Jens Jørgen Viuff.
Derfor har Frederiksberg Byret allerede afholdt en række kurser, der handler
om, hvordan man stiller sig til f.eks. andres retssystemers
familielovgivninger. Det samme har Advokatrådet. Sammen med
Domstolsstyrelsen har rådet netop haft emnet oppe på et seminar for
dommere og retsassorer. »Det er sket, fordi vi har erfaret, at der
er en stor efterspørgsel på området,« siger Knud Damsgaard, formand
for Advokatrådet. Det store problem for de danske domstole vil
formodentlig blive at afveje hensyn til menneskerettighederne over
for hensyn til respekten for andre religioner, mener Jens Jørgen
Viuff. »Hvis vi f.eks. taler om arveret, så vil problemet for de
danske domstole blive diskriminationselementet på baggrund af køn og
religion,« siger Jens Jørgen Viuff. Ifølge islamisk lovgivning skal
døtre nemlig ikke arve lige så meget som sønner. Og en kristen kan
heller ikke arve fra en muslim. »Til gengæld er det noget, som en,
der gerne vil bruge islamisk ret, langt hen ad vejen kan løse ved at
skrive et testamente. Her må en far eller mor, der har set sig sur
på en datter, jo gerne skrive et testamente, hvor der står, at en
søn skal arve mere end datteren, så på den måde kan man godt smyge
sig udenom.« Man kan også komme ud for at skulle tage stilling, om
man vil anerkende talaq-skilsmisser lovgivningsmæssigt lige som i
Holland, mener han. »Man kan i hvert fald ikke undgå problemet, hvis
det sker i udlandet. Hvis manden f.eks. er i Somalia, og konen er på
en tur til Tyskland, og han så meddeler hende, at han forstøder
hende. Den form for skilsmisse kan Danmark blive nødt til
anerkende, fordi det er sket i udlandet - for Danmark kan jo ikke
sidde og regulere, hvordan eksempelvis folk i Somalia bliver skilt.«
Der vil dog være nogle principper i islamisk ret, som aldrig vil
kunne finde anvendelse eller vil blive accepteret i Danmark, mener
Jens Jørgen Viuff. Det gælder den islamiske strafferet, der bl.a.
opererer med dødstraf og korporlig afstraffelse. Det gælder også
flerkoneri. »Man har også et begreb, der hedder den offentlige
orden, som er en slags sikkerhedsventil. Den betyder, at hvis et
retsprincip strider mod Danmarks opfattelse af, hvad der er
rimeligt, så bruger man den ikke. Spørgsmålet er bare, hvornår, man
vil sige, at noget strider imod danske retsprincipper. Når det
gælder kvinders manglende legale ret til ejendele efter en
skilsmisse, så vil domstolene muligvis acceptere det, fordi vi i
Danmark selv har særeje. Noget andet er, om man vil acceptere, at en søn skal arve dobbelt så meget som en datter, eller om en kristen ikke kan arve efter en muslim,« siger Jens Jørgen Viuff.
»Vi er meget opmærksomme på problemet, som
bliver mere og mere aktuelt« Flemming Sorth, retsassessor Reglen om
domicillov Formueforholdet mellem ægtefælller er bestemt af
lovgivningen i det land, hvor ægtemanden havde bopæl såkaldt domicil
ved ægteskabets indgåelse.
bliver mere og mere aktuelt« Flemming Sorth, retsassessor Reglen om
domicillov Formueforholdet mellem ægtefælller er bestemt af
lovgivningen i det land, hvor ægtemanden havde bopæl såkaldt domicil
ved ægteskabets indgåelse.
ulrikke.moustgaard@jp.dk
Kilde: Irene Nørgaard, Separation og skilsmisse (2. udg.), 1990, Gads Forlag Sharia: Islamisk lov Sharia betyder vejen til kilden og er opskriften på den levevis, som er
anvist i Koranen. Disse anvisninger består af nogle etiske og
åndelige principper, som et islamisk samfund bør hvile på, og som af
forskellige islamiske lærde derfor er blevet omsat til et egentlig
regelsæt, som både kaldes islamisk lov og sharia. Sharialoven er
cirka 1.400 år gammel og fortolkes forskelligt alt efter, hvilken af
de fire islamiske retsskoler, man tilhører, eller i hvilket land,
man bor. Loven dækker tre områder: Strafferet, familieret og
spørgsmål om økonomiske og juridiske transaktioner. Især den
islamiske strafferet har de seneste år været stærkt omdiskuteret, da
den i nogle lande legitimerer stening for hor, amputation ved tyveri
eller piskeslag for uislamisk adfærd. I alt 38 lande i verden har en
lovgivning, der helt eller delvist hviler på sharia. 23 af disse har
henvisninger til sharia i landets forfatning.
anvist i Koranen. Disse anvisninger består af nogle etiske og
åndelige principper, som et islamisk samfund bør hvile på, og som af
forskellige islamiske lærde derfor er blevet omsat til et egentlig
regelsæt, som både kaldes islamisk lov og sharia. Sharialoven er
cirka 1.400 år gammel og fortolkes forskelligt alt efter, hvilken af
de fire islamiske retsskoler, man tilhører, eller i hvilket land,
man bor. Loven dækker tre områder: Strafferet, familieret og
spørgsmål om økonomiske og juridiske transaktioner. Især den
islamiske strafferet har de seneste år været stærkt omdiskuteret, da
den i nogle lande legitimerer stening for hor, amputation ved tyveri
eller piskeslag for uislamisk adfærd. I alt 38 lande i verden har en
lovgivning, der helt eller delvist hviler på sharia. 23 af disse har
henvisninger til sharia i landets forfatning.
Kilde: The Islamic
Criminal Justice System af professor M. Cherif Bassiouni, Emory
University School of Law, USA og Islamisk Studiebogssamling,
København Viuff. 1. sektion, side 5
Criminal Justice System af professor M. Cherif Bassiouni, Emory
University School of Law, USA og Islamisk Studiebogssamling,
København Viuff. 1. sektion, side 5