Apropos et spøgelse, som er blevet smidt ud af en bus flere gange, fordi det ikke kunne forstå reglementet:
For nogle år siden udkom der en bog i Sverige med titlen ”Mitt förbjudna ansikte” (Mit forbudte ansigt), forlaget Wahlström & Widstrand. Den var skrevet af en ung muslimsk kvinde, Latifa, som voksede op i det krigshærgede Afghanistan. Indtil de 16 år levede hun lykkeligt i sin familie som en almindelig ung pige, som sminkede sig, lyttede til rockmusik og drømte om at blive journalist. Men så – i 1996 overtog taliban styret i landet.
I bogen beskriver hun den rædselsfulde situation med terrorisme og kvindeundertrykkelse. Et helt folk tvinges til underkastelse og til at ændre sin livssstil efter strenge regler, som man mener står i koranen.
Hver dag læses der nye regler op i radioen. Folket har ikke andet valg end at følge dem nøje. Kvinder og børn myrdes og straffes på det grusommeste. Fra at have været en fri kvinde, taber Latifa livslysten og tør ikke forlade huset.
Fortællingen er ikke en moralprædiken, som vil hævde, at den vesterlandske kultur altid er at foretrække frem for den muslimske. Tvært imod. Latifa er en rettroende, muslimsk kvinde, som holder af sin tro, men ikke af talibanernes udlægninger.
Det lykkes Latifa ikke bare at beskrive de fysiske brutaliteter, men også den psykiske terror, som den afghanske befolkning blev udsat for, da taliban kom til magten.
Og nu er det blevet endnu værre: voldtægt af konen er blevet legitimt hver fjerde døgn.
