Foreningen Dansk Kultur, som søger at værne om vore danske værdier, har på forlaget Rafael udgivet en lille letlæst bog under titlen ”Sveriges Tragedie” (ISBN 978-87-91107-21-4). Den fortæller løst og fast om forholdene i Sverige med illustrerende exempler på, hvor anderledes man håndterer de problemer, der opstår i forbindelse med indvandringen.
Bogen ”viser på en afbalanceret måde, at Sverige har mistet sin selvopholdesesdrift, og at landet derfor glider hen imod et forfærdeligt nationalt, folkeligt og åndeligt sammenbrud, et sammenbrud, der også truer Norge og Danmark. En 5. kolonne sidder internt på magten i Sverige, og den importerer en ekstra 5. kolonne til landet. I denne situation har Sverige brug for både et folkeligt og åndeligt oprør mod nedbrydningen af landet.
Resten af EU er også hårdt truet.”
Lån den på biblioteket eller køb den hos Foreningen Dansk Kultur ved Nis Weihrauch, Kildebakken 57, 2860 Søborg, 42 42 02 01.
Bogen ”viser på en afbalanceret måde, at Sverige har mistet sin selvopholdesesdrift, og at landet derfor glider hen imod et forfærdeligt nationalt, folkeligt og åndeligt sammenbrud, et sammenbrud, der også truer Norge og Danmark. En 5. kolonne sidder internt på magten i Sverige, og den importerer en ekstra 5. kolonne til landet. I denne situation har Sverige brug for både et folkeligt og åndeligt oprør mod nedbrydningen af landet.
Resten af EU er også hårdt truet.”
Lån den på biblioteket eller køb den hos Foreningen Dansk Kultur ved Nis Weihrauch, Kildebakken 57, 2860 Søborg, 42 42 02 01.
Her i agurketiden lægger jeg teksten fra bogen ud på bloggen, lidt ad gangen.
Sveriges Tragedie 1:
SVERIGE FØR OG NU
Frem til 1970´erne var Sverige et svensk land, hvor indbyggerne havde
en fælles historie og fælles grundlæggende vurderinger. Folket havde ved
valg magten i landet og udviklede et velfungerende demokrati.
Sverige havde i 1960´erne en vis arbejdskraftindvandring. Disse
indvandrere begyndte straks at arbejde og lærte sig svensk på egen
hånd og assimileredes i samfundet. Landet var også et fristed for mange
politisk og fagligt aktive, som forfulgtes i deres hjemlande, bl.a.
Chile. Mange af disse vendte hjem igen, når forholdene forbedredes.
Ofte genoptog de kampen derhjemme for demokrati og menneskerettigheder.
1974 bestemte den socialdemokratiske regering på initiativ af Olof
Palme - på velkendt diktaturmanér - at Sverige skulle blive et multikulturelt
land. Beslutningen blev taget uden motivering og diskussion - og uden
at folket informeredes eller spurgtes.
De sidste årtier har Sverige haft masseindvandring. Indvandrerne kaldes
generelt for ”flygtninge” af medierne og politikerne, skønt kun 2-3% af
dem har flygtningestatus. Nogen forkæmpere for demokrati og
menneskerettigheder findes næppe blandt dagens asylansøgere. Derimod
byder man nu velkommen til en strid strøm af udlændinge, som
praktiserer en fundamental religiøsitet, som bl.a. udmærker sig ved massiv
kvindeundertrykkelse og had mod det frie og åbne vesterlandske samfund.
Engang havde Sverige ghettolignende boligområder mange steder, men de
forsvandt efter 1945. Med den multikulturelle indvandring fik Sverige
nye ghettolignende boligområder mange steder, befolket af de nye
”svenskere”, som holder fast ved deres sædvaner og vurderinger fra
meget fjerne kulturområder. I disse ghettoer er arbejdsløsheden stor,
og kriminalitet og had mod det svenske samfund og svenskerne vokser.
Samtidig, som det svenske etablissement åbent foragter udtryk for
national og kulturel tilhørsforhold/identitet hos svenskerne og
betegner nationalisme som racisme eller endog nazisme, berømmer de
indvandrerkulturerne og beskriver disse som interessante og berigende.
Demokrati fungerer bedst i en befolkning med fælles national og
kulturel identitet. I et multikulturelt samfund afløses folkets magt over sit
land med en kamp om magt og indflydelse mellem de forskellige etniske
grupper. Kampen leder til konflikter, som forstærker forskelligheden
mellem folkegrupperne. Erfaringerne fra mange af dagens
multikulturelle samfund bekræfter dette. Vi ser også, hvordan de etniske konflikter
vokser i mange af Europas lande.
Den globale storkapital og EU har erklæret krig mod de hvide
vesterlandske europæiske folkestyrede, frie og åbne samfund og vil
erstatte dem med raceblandede (etnisk blandede) og multikulturelle
samfund (multietniske og multikulturelle samfund). De svenske
politikere er tjenstvillige medløbere og gør sig yderligere anstrengelser for at
øge antallet af indbyggere med meget fremmed kulturmønster.
Rigsdagspartiernes agerende handler om et landsforræderi, som kan
sammenlignes med de danske og norske landsforrædere ved den tyske
besættelse af Danmark og Norge.
