Det svenske studieforbund ”Sensus” og det islamiske studieforbund ”Ibn Rushed” samarbejder om et fredsprojekt, kaldet ”Fredsagenterne”, som skal ”skabe et fredeligt billede af islam”. De skal modarbejde, hvad de kalder ”islamofobi”. Sidstnævnte ord er en nydannelse, ligesom flere andre ord, der vinkles for at påføre folk en bestemt opfattelse og opnå et planlagt politisk mål. Fobos betyder på græsk frygt, ikke mindst i forbindelse med krig. Udfra dette græske ord formede psykiatrien nogle betegnelser for visse psykiske lidelser, f.ex. klaustrofobi = angst for at være i et lukket rum. Og som et led i psykologisk krigsførelse har islamvenner inden for de sidste år dannet ordet ”islamofobi” – hvilket altså skulle betyde en sygelig angst for islam.
Selv erklærer jeg mig gerne angst for islam. Kun en dåre frygter ikke islams brutale barbari!
Det er en sund og fornuftig angst for noget, der er farligt! Akkurat som når mine fugle på fuglebrædtet kikker sig godt om efter andre større fugle eller for katten. Angst er en naturlig og vigtig del af livet, som alle ved.
At islam-elskere med ordet ”islamofobi” betegner alle, der nærer angst for muhammedanernes religiøse ”kultur”udfoldelser, som sindslidende, er i virkeligheden en grov uforskammethed!
