Efter demonstrationer, spektakler og løben storm mod den siddende regering og Københavns bystyre af forskellige röde grupper som BUPL, Ungdomshuset og internationale autonome
er det interessant at se, hvordan den gamle aktivist og kommunist Frank Aaen, har taget den religiøse extremist Asmaa til sit hjerte og udmønter de røde gruppers brostens-bestræbelser i ord:
”Vi skal have væltet den regering hurtigst muligt!”
Og dog er Aaens begejstring for islamismen måske ikke så mærkelig endda! Kommunismen er jo også en slags religion. Og den har ligesom islam stræbt efter (og stræber stadig efter) magt over alle jordens mennesker. De marcherer derfor i virkeligheden ganske godt i takt og er lige grusomme i deres internationale fremfærd med millioner af mishandlede og døde på deres samvittighed.
Frank Aaen gik ind for fred under den Kolde Krig.
Ikke nogen global fred, men en sovjetvenlig fred, der rettede skytset mod Danmark og Vesteuropa. Han var sekretær i den sovjetstyrede paraplyorganisation ”Samarbejdskomitéen for Fred og Sikkerhed”.
Og derfra er der åbenbart bare et lille skridt til den svinestreg at bakke op bag Asmaas opfordring til irakere om at angribe danske soldater! Disse er som bekendt udstationerede i Irak af folketinget, og det kan man naturligvis have forskellig holdning til. Personligt har jeg set på denne krig med Oriana Fallacis øjne: at den – på kort eller lang sigt - ville være forgæves, fordi man ikke kan række begrebet ”demokrati” til islam på samme måde som man rækker et stykke chocolade til et barn. Der står ingenting i koranen om demokrati. De enorme skarer analfabeter af Mellemøstens muselmænd véd derfor overhovedet ikke hvad det er for noget. Dertil kommer jo, at det irakiske folk er i krig med sig selv!
Tirsdag den 24/7 forsøgte Enhedsliste at trække sig lidt tilbage fra søndagens varme opbakning til Asmaa. De indså åbenbart, at de havde forløbet sig! Så nu mener de officielt, at ”hvert eneste offer for krigen i Irak er en tragedie – uanset om det er en dansk soldat, en amerikansk soldat eller - en irakisk civil.”
Hvorfor ikke en irakisk soldat?
Og så kommer denne strategiske svada: ”At vi støtter irakernes ret til modstand betyder dog ikke at Enhedslisten på nogen måde støtter terror eller andre angreb på civile, eller at vi kan støtte alle de forskellige grupper der gør modstand mod besættelsen. Enhedslisten støtter de grupper der kæmper for et socialt og demokratisk Irak.... ”
Forhåbentlig kan man i kaoset imellem militære og hjemme lavede jordminer og vejbomber etc. finde ud af, hvad det er Enhedslisten støtter eller tager afstand fra.
I betragtning af, at Frank Aaen - tidl. redaktør for DKP´s ”Land og Folk” - efter Berlinmurens sammenbrud hævdede, at han ikke havde haft anelse om det nære samarbejde mellem Sovjet, DDR og DKP eller den økonomiske støtte til partiet, så må man spørge sig selv, hvad ved han om sin nuværende partner Asmaa og islam? Har han kikket i koranen? Eller på anden måde fulgt med?
Eller vil han senere, når/hvis Danmark ligger i ruiner undskylde sig med, at han havde ingen anelse om, hvad der foregik.