skriver Gülay Kocbay på sin blog.
Den pakistanskfødte forfatter Rushy Rashid forsøger at blive folketingskandidat for socialdemokraterne i Helsingør.
Hendes bog ”Et løft af sløret” har måske forledt blåøjede mennesker til at tro, at muhammedanere kan integreres. Men sløret falder ned flere gange under læsningen...
Se på Rashids omtale af negerpigers omskæring: ”Denne tradition har intet som helst med islam at gøre. Tværtimod beskytter islam kvinderne mod sådanne overgreb, men ulykkeligvis byder traditionen i disse lande, at uskikken opretholdes. Sådanne krænkelser af islams lære er medvirkende til, at jeg (Rushy) i dag er særdeles kritisk over for måden at praktisere islam på – men selve religionens styrke og holdbarhed stiller jeg ikke spørgsmål ved.”
Sandt nok, koranen hverken kræver eller nævner kvindelig omskæring. Men traditionen forfægtes af mange imamer! Sålænge islamisterne ikke aktivt bekæmper dette barbari, falder det tilbage på islam. I øvrigt passer det godt ind i islamisk kvindesyn.
Rashid finder ikke islam underkuende. Hun er ikke underkuet, siger hun. De ting, hun har gjort, har hun gjort af egen fri vilje. Tja, ingen har vel brugt håndjern, men set med nordiske øjne, så er og forbliver hendes eftergivenhed og hendes ”fri” vilje, der retter ind efter slægtens normer og ønsker, en underkuelse, hvad enten det gælder tørklæde, at tale med andre, giftermål etc.
Rashid mener bl.a. »Jeg er uenig i, at det er islam, der er noget galt med. I min muslimske opdragelse har jeg ikke oplevet, at det er islam, der sætter grænser for, hvad jeg må og ikke må. Det er kulturen, traditionerne, fortolkningen og praktiseringen af islam, der skaber begrænsningerne. Jeg har det godt med at være muslim. Og det er foreneligt med det danske demokrati.« (Berlingske Tidende 3. september 2005)En gedigen selvmodsigelse! Det kan Rushy Rashid bare ikke se, fordi hun har et eller anden tro på en smuk islam, som bare ikke har manifesteret sig ordentligt endnu. Islam er god nok i sig selv. Den praktiseres bare forkert. Det er kulturen der er noget galt med(som om islam og kulturen slet ikke hænger sammen). Det burde være indlysende at denne tankegang spærrer for virkelig grundlæggende at gøre noget ved problemerne.
Rashids bog ”Bag sløret”, skrevet sammen med hendes danske mand, journalist Jens Harder Højbjerg, er tilsyneladende en solstrålehistorie om, hvordan to uforenelige kulturer alligevel kan forenes i et ægteskab.
Ville Rashid stikke os blår i øjnene? I hvert fald blev det for meget for Jens´s bror, journalist Per Harder Højbjerg. Han skrev en afslørende artikel om de afgrundsdybe og ulægelige kulturkonflikter, som splittede familien Højbjerg (ligesom andre familier før dem) - kort og godt ”en sørgelig Historie”.
