Da Frankrigs og Hollands befolkninger stemte NEJ til EU-grundlovsforslaget 2004, indså EU-politikerne, at de ikke havde kunnet narre befolkningerne. Folket havde gennemskuet de politiske rævestreger og følte sig sat udenfor. Politikernes ufrivillige ”tænkepause” skulle
fange folket ind - ved at snakke om dialog, mere åbenhed, mere demokrati, mere snikkesnak... Fra svensk side var det EU-kommissionær Margot Wallstrøm, som stod for snakken…
I Danmark opfordrede man halvhjertet befolkningen til at indsende sine ønsker angående EU til regeringen som ”Borgernes Dagsorden”.
De indkomne ønsker har mig bekendt ikke været omtalt noget sted.
Unionen fortsætter tydeligt nok sin vej væk fra demokratiet. Mens svenskerne dansede omkring midsommerstangen med deres småbørn og sang om ”små grisarna, små grisarna”, var deres ledere til topmøde i EU for at gennemtrumfe superstaten.
EU - et lukket system.
Unionen er tydeligt nok på vej væk fra demokratiet
Cand. Jur. Dennis Brinkeback har skrevet en udmærket artikel i avisen ”Världen idag” den 6. juli: Den grundlov, som blev afvist i de lande, der havde folkeafstemning, gennemføres nu alligevel. Folkeafstemningerne ville have forhindret opbygningen af en superstat. Derfor bliver der ingen folkeafstemninger denne gang.
EU-politikerne elsker at vise sig selv og deres betydning frem for folket, men folket elsker de ikke. Det har ikke fået lov at være med. Det er ikke blevet delagtiggjort i grundlovsforslaget. Ikke engang de nationale parlamenter har fået lov at tage del i det. Nej, EU-eliten vil ikke have en gentagelse af det, der skete i Frankrig og Holland i 2004, da man stemte NEJ til større magt til EU. Folkeafstemninger ville have forhindret opbygning af en superstat. Derfor skal den nu opbygges uden folkeafstemning. Det sker ved – på bedragerisk vis – at kalde institutioner og sager for noget andet end hvad de er. Vi skal narres ind i ufriheden.
Den ny overenskomst bygger stort set på det forslag, som Frankrig og Holland sagde Nej til, og som indebærer at EU´s centrale institutioner får større magt på de nationakle demokratiers bekostning. EU får en udenrigsminister, men han skal kaldes noget andet for at vildlede. EU bliver en militær alliance med fælles forsvar. EU-ret står over national ret, også over vore grundlove.
At EU i sin opbygning og funktion er udemokratisk har man længe kunnet konstatere, men de nationale parlamenter har ladet stå til. Brinkeback fortsætter:
En doktordisputats af Åsa Vifell fra 2006 konstaterer, at magten ligger hos de højest placerede embedsmænd i EU. Fra lukkede enklaver styrer de EU´s og dermed Sveriges skæbne. Udenforstående personers mulighed for at granske eller påvirke arbejdet er så at sige ikke-existerende.
Den svenske regering skal i henhold til Rigsdagsordningen (RO) 10 kapitel 1 § informere rigsdagen om sit syn på forslag fra EU-kommissionen, som regeringen finder vigtige (de kan altså fortie en del!). Samrådet i det svenske EU-nævn sker for lukkede døre, hvilket indebærer at åbenheden er endnu mindre end i rigsdagen. Regeringen er også skyldig at informere rigsdagsudvalget i EU-spørgsmål, hvis udvalget forlanger det. Denne information gives i reglen bare mundtligt af en regeringsembedsmand. Informationen gives på regeringens vilkår, og der savnes kriterier for, hvad informationen skal omfatte.
Også regeringens information til det svenske EU-nævn er mundtlig. Flere medlemmer har kritiseret, at man ikke får skriftlig information. Et medlem har udtrykt det således: Det lyder godt, når man får mundtlig redegørelse. Det lyder jo godt med det svenske standpunkt. Men har man ikke skriftligt underlag, kan man ikke stille de rigtige spørgsmål.
Man ved ikke, hvad mere, der gemmer sig. Det går ikke at gøre rede for hele standpunktet på et par minutter. Det siger sig selv!” (Hans Hegelands doktordisputats ”National EU-parlamentarisme”).
Den arbejdsmåde som EU har, hvor beslutningerne tages af en elite uden folkelig indflydelse og med brist på indblik og mulighed for at påvirke beslutningerne er naturligvis ruinerende for demokratiet. Hertil kommer bristen på forbindelse til de nationale parlamenter og – i Sverige - en beskåret (?) og sjusket videre information fra regeringen. Arbejdsgangen præges af topstyring og mangel på åbenhed.
EU-kommissionæren Margot Wallström har undret sig over, hvordan man dog kunne opfatte EU som et eliternes projekt uden folkelig forankring. Men hvordan kan hun undre sig med kendskab til fakta?
Der hviler et tungt ansvar på de betroede valgte politiske ledere, som uden at lytte tilstrækkeligt på folket fører Sverige og de andre EU-lande ind i et system, som fører bort fra demokrati og ind i et lukket system, som i sidste instans vil få alle diktaturets kendetegn.
