26.7.07
For nogen tid siden var den danske kronprins på studiebesøg i EU´s
Babelstårn i Bryssel for at se, hvor de love bliver til, som han siden
skal underskrive.
EU-lovene står over EU-landenes nationale love. Vi ser, at danske love
bliver dømt ulovlige ved EG-domstolen og må laves om.
I mange EU-lande er der en stærk folkelig misfornøjelse med den
voksende overstatslighed i EU og udviklingen mod et europæisk
magtimperium.
EU´s slet skjulte mål er at "klargøre manegen" for den globale kapital.
De sidste års angreb på velfærdssystemet, firmaflytninger til
lavlønslande og løndumpninger - alt med EUs velsignelse - viser, at
kapitalinteresserne overtager mer og mer af magten fra de folkevalgte
forsamlinger i medlemslandene.
Et mellemstatsligt samarbejde burde som øverste målsætning værne
om landenes selvbestemmelse i forhold til den globale kapital. EU´s
fortiede målsætning skal nås med de såkaldte lovpriste fire friheds-
rettigheder: fri bevægelighed for personer, varer, tjenster og etablering
- alt sammen fordele først og fremmest for storkapitalen. Med nedlagte
grænsekontroller slipper vi for at vise pas, men vi skal dog alligevel
kunne bevise vort EU-med-borgerskab!
Den frie bevægelighed er en velsignelse for alle kriminelle netværk og
i virkeligheden et angreb på medlemslandenes selvstændighed. Det mest
effektive skridt for at stoppe den voksende kriminalitet og medborgernes
utryghed er at genindføre grænsekontrollen.
Magten i EU deles af Rådet og Ministerrådet (= regerings-/statscheferne
og ministre fra medlemslandene), EU-parlamentet og EU-kommissionen.
Parlamentets opgave er at give EU skin af folkelig indflydelse.
I virkeligheden ophører EU-parlamentarikernes folkelige tilknytning den
dag, de vælges: det er dem nemlig forbudt at tage noget hensyn til eget
land! (Sic!). Mange parlamentarikere er desuden blevet valgt gennem en
procedure, hvor mindre end halvdelen af de stemmeberettigede har
deltaget. EU-parlamentet er altså unødvendigt og kunde lige så godt
afskaffes.
I virkeligheden er stats-/regeringscheferne de eneste, som har nogen
form for demokratisk legitimitet bag sig i EU, og til forskel fra
EU-parlamentarikerne kan de påvirkes af befolkningerne i hjemlandene.
Kommissionen er ganske vist godkendt af parlamentet, men er en ren
tjenestemandsorganisation, som har sin magt fra EU-konstitutionen.
Den burde indskrænkes til et sekretariat for Rådet og Ministerrådet.
I et demokrati skal al magt komme fra folket, og det er - som nævnt -
kun Rådet og Ministerrådet, som har demokratisk forankring.
EU skal som samarbejdsorganisation ikke give love o.l. for
medlemslandene. Det er bare nationalstater, som skaber regler for egne
lande. Hvert land omsætter selv EU-rådets og EU-ministerrådets
belutninger til deres nationale lovkomplex.
Den såkaldte EU-domstol kan således afleveres til genindvindingscentralen.
I denne her skitserede afmagring af EU-organisationen bliver EG-dom-
stolen givetvis også arbejdsløs.
