I flere årtier har massemedierne i Europa fortiet de hemmelige aftaler, som foregik på topplan i Europa. Begrebet ”Bilderberg” måtte ikke omtales. Det blev i stedet for erklæret tabu i en sådan grad at man risikerede, at blive anset for sindssyg, hvis man nævnte det. Men som tiden gik, blev det mere og mere klart, at det politiske mummespil ikke gik op, hvis ikke brikken ”Bilderberg” var med.
Der findes nu flere bøger om Bilderberg, så massemedierne kan gerne åbne for hemmelighedskræmmeriet og begynde at granske sagerne til bunds.
Her følger i to afsnit en anmeldelse af den tyske bog ”Bilderberger” af
Andreas von Rétyi, Jochen Kopp Verlag , Rottenburg , 2006, 315 sider.
1. Afsnit
”Bilderberg – pth!! Konspirationsteori!”
Skudt helt ved siden af! Bilderberg er konspirationspraksis.
I 1993 redegjorde både Henry Kissinger og den tyske socialdemokratiske bilderberger, Egon Bahr, for klubben og dens eksistens på et møde i Tyskland. Bogen bringer specielt Bilderbergernes egne pressemeddelelser og deres møde-deltagerlister siden år 2000.
Klubben kaldes også ”globaliseringens ypperstepræster”.
Grundlæggeren var den idealistiske Josef Retinger, som på mystisk vis evnede at vinde indpas hos alle med politisk indflydelse. Han stod bag den Europæiske Kul- og Stålunion ( betalt af Rockefeller, CIA og Ford foundation – som det fremgår af deklassificerede US-regeringspapirer o.a.). Og i 1954 fik han for at udslette visse misstemninger mellem Europa og USA oprettet den hemmelige og udemokratiske Bilderberg-klub, der tog navn efter Hotel Bilderberg i Holland. Klubben, som helt udemokratisk mener sig beføjet til at regere verden i det skjulte, omfattede de mest betydende europæiske og amerikanske bankfolk, politikere og mediefolk, som mødes en gang om året rundt om i USA og Europa. Der er altid enstemmige vedtagelser i Bilderberg - og disse bliver så i regelen gennemført. Prins Bernhard af Holland og Unilevers direktør, David Rockefeller (som har været ved hvert møde siden!), den danske udenrigsminister Ole Bjørn Kraft var nogle af deltagerne i 1954. Prins Bernhard overtog rollen som samlende figur. På det første møde diskuteredes bl.a. senator McCarthys kommunistjagt i USA . En deltager, Time Magazines vice-præsident, forudsagde, at McCarthy ville være færdig inden næste bilderbergmøde. Og faktisk tog det amerikanske senat 9 mdr senere alle magtbeføjelser fra McCarthy. Desværre har klubben iflg. von Rétyi udviklet sig i en nærmest uhyggelig og kriminel retning. En fast inderkreds bestemmer dagsordenen. En krans af passanter hylder de store tanker!
Deltagelse i det årlige møde skaber stor prestige og karrieremuligheder. Blandt de mere faste deltagere hører Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, som deltog i møderne 2000, 2001, 2003 og 2006. Men også DONGs Anders Eldrup er en flittig bilderberger-gæst, idet han har deltaget i alle møderne i tiden 2001-2006. Fra svensk side glimrer Jacob Wallenberg og Carl Bildt i Bilderberg.
1973-oliekrisen
I 1973 holdt Bilderberg-klubben møde i det svenske Saltsjøbaden – hvor Olof Palme først forbød Henry Kissinger, som havde erhvervet sig tilnavnet ”slagteren fra Kambodia”, indrejse til Sverige. Imidlertid truede prins Bernhard med så at forlægge mødet til et andet land – og Palme bøjede sig. På dette møde diskuteredes oliepriserne (som også i Rottach-Egern 2005, hvor Kissinger forbløffende præcist forudsagde en snarlig fordobling af oliepriserne!), som bankiererne fandt for lave. De forlangte priserne 4-doblet – idet de amerikanske deltagere ønskede 1. dollaren, som brugtes til oliehandelsafregning, styrket gennem større efterspørgsel, som 2. også ville betyde større behov for trykning af dollarsedler i deres private Federal Reserve System, den såkaldte Amerikanske Nationalbank! (På Tværs af alle love har nemlig The FEDs Rothschild-Rockefeller-kredse tilrevet sig monopol på trykning af dollarsedler, som de låner ud til amerikanerne mod renter, som de selv fastsætter o.a.).
Bilderbergeren og Council on Foreign Relations (CFR)-medlemmet, den amerikanske udenrigsminister, Henry Kissinger, påtog sig derefter rollen som penduldiplomat i Mellemøsten – officielt for at stifte fred mellem Israel og dets naboer. I virkeligheden yppede han kiv ved fortielser og tvetydige udtaleleser fra modparten hos de stridenden lande. Hvorpå araberne i okt. 1973 angreb Israel i Yom Kippur-krigen, oliepriserne steg – pga. Sheik Yamanis tilbageholdenhed dog ikke så meget som ønsket af Rockefeller & Co. Men i løbet af kort tid var olieprisen dog 4-doblet som ønsket af bilderbergerne. I 1986 kostede Yamanis tilbageholdenhed ham jobbet som Saudiarabiens olieminister.
Henry Kissinger behandles indgående. Han forlængede Vietnam-krigen ved at trække fredsforhandlingerne ud til støtte for Nixons 1972-valgkamp, bevirkede derved store, unødvendige tab af menneskeliv og overtalte Nixon til massive bombardementer i Laos og Kambodia – hvorved ca 1 mill. Mennesker omkom i de 2 lande. Han modtog som tak for sin indsats i 1973 Nobels fredspris!!! Hvilket i forbindelse med tildelingen til Arafat siger noget om den pris´ ærværdighed! Som medlem af Club of Rome menes han iflg. andre kilder at have beordret mordet på den italienske ministerpræsident, Aldo Moro i 1978. Palmemordet anses af Rétyi at være beordret af bilderbergerne, fordi bilderbergeren Palme var kontrær, foragtede USAs Vietnamkrig og forhandlede med russerne. NATO- og CIA- grupper – Operation Tree – menes at stå bag. Den danske Tree-gruppe hed Absalon – den svenske Sveaborg. Der er NATO-generalsekretærer – også den nuværende - i Bilderberg. Der omtales tyske bankfolk, som menes ombragt af bilderbergerne. Rétyi anfører også et CIA-”Secret Team” med deltagelse af den amerikanske præsidents rådgiver og adskillige bilderbergere som en gruppe, der dikterer verdens regeringer den politik, de skal føre – eller de styrtes.
Romtraktaten og euroen menes (foruden af det amerikanske udenrigsministerium - allerede i 1958 iflg andre kilder o.a.) at være gennemtrumfet af Bilderberg. Da bladet Fokus i jan. 2007 bragte en artikel om vor statsministers (også Mogens Lykketof deltog o.a.) - deltagelse i et bilderbergmøde i Versailles 2003, gik der kun 14 dage. Så måtte bladet lukke: Tørrede kilderne ud – eller drejede det Rothschild-ejede banksystem af for kreditten? Folk, som kommer frem i verden, gør det mærkværdigvis efter deltagelse i bilderbergmøde(r): F.eks. TC´eren og CFR´en Bill Clinton (1991 – se 2. afsnit ), Blair, Merkel, Carl Bildt, Fredrik Reinfelt oma.
2. afsnit følger i morgen (?)
Anders Bruun-Laursen
