Sveriges Tragedie 2.
Svensk mentalitet er ubegribelig!
Svenskere er meget autoritetstro! Det må være herligt at regere
Sverige!
I alle livets sammenhænge bør almindelige Svensson ikke træde frem på
arenaen. Man skriver heller ikke læserbreve. Gør man det alligevel, er
det tit med opdigtet navn. Det kan man i Sverige, eftersom alle ønsker
anonymitet. Når bare redaktionen kender det rette navn!
Anonymiteten er en fordel for magthaverne, eftersom
læserbrevsskriben-terne ikke kan kontakte hinanden og danne fælles
modstand. Redaktionerne censurerer læserbrevene for at undgå tiltale
for ”racisme” og ”hetz mod folkegrupper”. Svenskerne er ligesom ikke skabt
for demokrati. De tør ikke påtage sig de friheder og det ansvar, det
indebærer. Hertil kommer, at massemedierne ofte svigter be-folkningen
ved at fortie ubehagelige sandheder.
Svenskerne holdes i uvidenhed. Er det ordre oppefra? Når et folk ikke
får besked og ikke har mulighed for kritik, så er der kun de mere
brutale protestmuligheder tilbage! Det ville givetvis være bedre åbent
og demokratisk at kunne diskutere alt, som angår land og folk.
Som forfatteren Wilhelm Moberg skrev i 1953: Rätten att tala och skriva
fritt och få veta sanningen i våra tidningar - var det inte just den
rätten, som vi skulle försvara?... Är inte vårt folk enigt om att det
skall försvara sin frihet, sin svenska egenart, sin kultur, sina
andliga och materiella värden?”
(Wilhelm Moberg: Det gamla Riket, 1953)
Svensk mentalitet er ubegribelig!
Svenskere er meget autoritetstro! Det må være herligt at regere
Sverige!
I alle livets sammenhænge bør almindelige Svensson ikke træde frem på
arenaen. Man skriver heller ikke læserbreve. Gør man det alligevel, er
det tit med opdigtet navn. Det kan man i Sverige, eftersom alle ønsker
anonymitet. Når bare redaktionen kender det rette navn!
Anonymiteten er en fordel for magthaverne, eftersom
læserbrevsskriben-terne ikke kan kontakte hinanden og danne fælles
modstand. Redaktionerne censurerer læserbrevene for at undgå tiltale
for ”racisme” og ”hetz mod folkegrupper”. Svenskerne er ligesom ikke skabt
for demokrati. De tør ikke påtage sig de friheder og det ansvar, det
indebærer. Hertil kommer, at massemedierne ofte svigter be-folkningen
ved at fortie ubehagelige sandheder.
Svenskerne holdes i uvidenhed. Er det ordre oppefra? Når et folk ikke
får besked og ikke har mulighed for kritik, så er der kun de mere
brutale protestmuligheder tilbage! Det ville givetvis være bedre åbent
og demokratisk at kunne diskutere alt, som angår land og folk.
Som forfatteren Wilhelm Moberg skrev i 1953: Rätten att tala och skriva
fritt och få veta sanningen i våra tidningar - var det inte just den
rätten, som vi skulle försvara?... Är inte vårt folk enigt om att det
skall försvara sin frihet, sin svenska egenart, sin kultur, sina
andliga och materiella värden?”
(Wilhelm Moberg: Det gamla Riket, 1953)