Husejers bekymring
En Malmøbo læste i »Sydsvenskan«, at man ville flytte nogle børnerige
araberfamilier fra indvandrerghettoen Rosengården ud til hans
villakvarter, Bunkeflostrand. I et brev til stadsforvaltningen spurgte
han bekymret:
‑ Hvad er meningen med at medvirke til at flytte en hoben arabere
hertil, som ikke kan forsørge sig selv, som sandsynligvis er kriminelt
belastede og som (som tilfældet almindeligvis er med arabere) ikke engang har
vilje til at integrere sig, men kun kræver ting og sager?”
Svaret var en retssag og en dom på 50.000 kr. - halvtreds tusinde
kroner!
Et brev til stadsforvaltningen er et offentligt brev, da der er
offentlighed i forvaltningen. Hvem tør fremover spørge myndighederne i
kommune, stat eller EU om indvandringen? - Man truer svenskerne til
tavshed!
Hvad med skolebørnene?
Man påstår næsten altid, at de ofte forekommende konflikter i vore
skoler mellem grupper af svenskere og fremmede elever skyldes
svenskernes racisme og fremmedfjendtlighed. Allerede i grundskolen
belæres eleverne om, at også enhver skepsis eller kritik af
indvandringspolitikken officielt skyldes samme fremmedfjendtlige
racisme, som altså bør bekæmpes på alle måder.
Den politiske indoktrinering af skolebørnene genkendes fra tidli-gere
diktaturer i Østeuropa. EU er en aggressiv indpisker af det
multi-kulturelle samfund og islamisk kul-tur.
Af Sveriges 9 millioner indbyg-gere har ca. to millioner udenlandsk
baggrund. Om 30 år kan svenskerne være i mindretal. Sverige er et af
Europas ældste demokratier, men er dets valg så korrekte, som man tror
i udlandet?
