Folk er ved at få nok af islams anmassende opførsel, så Kristeligt Dagblad har fornylig spurgt sine læsere, om de finder det et problem, at muslimer lægger sig på knæ og beder i frokoststuen på arbejdet, mens kollegerne spiser deres madpakker?
Svaret var ret entydigt ja.
Muhammedanere har en indgroet og intenst dyrket opfattelse af, at de er de bedste i verden på alle felter, og at alle andre derfor burde være lige sådan, altså f.ex. bede 5 gange om dagen. Mener man det, har man selvsagt også en god følelse af, at man er "god" og "bedre" end sine omgivelser! Netop for at undgå en sådan selvgodhed, mener man i kristendommen, at bøn skal foregå så ubemærket som muligt, gerne i et lønkammer og uden at bede højlydt.
For Muselmænd er det derimod ikke nok, at Allah hører dem, for islam er langt mere politik end religion. De mener, at de både skal ses og høres! Skønt det faktisk er fuldt ud tilladt at bede stille inden i sig selv eller tilmed at undlade at bede, hvis det ikke er muligt. Naturligvis! Hvordan skulde et samfund kunde fungere, hvis alle smider sig pladask på maven og remser bønner op. Skulde togene standse på linjen? Skulde flyvepiloterne lægge sig i Cockpitten? Og biler standse midt i krydset?
Og skulde man ikke kunde bede uden bedetæppe? Eller uden minaret? Selvfølgelig kan man det! Det er propaganda af værste skuffe uden mindste ydmyghed at ville ses..Islam ønsker at blive lagt mærke til og (om muligt) respekteret f.ex. ved at andre ikke samtidig snakker bramfrit i Frokoststuen. Men hvad om de troende gik udenfor i det fri? Nærmere Guderne kan man vel ikke komme?
