I disse dage afgøres en horribel og oprørende sag ved hovrätten (=landsretten) i
Sverige. Den viser socialsektorens totalt manglende forståelse for normale
menneskers følelser, idet den afslører en rædsom brutalitet mod en lille dreng og
hans forældre. Havde jeg ikke set lignende sager før, vilde jeg hårdnakket have
forsværget, at sådan noget kunde lade sig gøre i vore nordiske lande.
< Da han begyndte på ABC`n
Til trods for at socialsektoren tidligere har måttet krybe ynkeligt til korset
og bede tidligere institutonsbørn (nu voksne mennesker) om undskyldning og give
dem en symbolsk pengeerstatning for deres ødelagte barndom, så fortsætter de
Gud hjælpe mig i samme skure.
Det er uhyggeligt og dybt forargerligt. De fejge svenske massemedier har som så
ofte før holdt sig tavse næsten allesammen, idet dog den kristelige avis "Världen
idag" har omtalt sagen fra første færd i 2009.
Et forældrepar på Gotland, en svensk far og en indisk mor, var - som så forfærdeligt mange andre
forældre utilfredse med den undervisning (og måske også med de moralske eller politiske holdninger?), som den almene folkeskole kunde tilbyde. De beholdt derfor deres sønneke hjemme og underviste ham selv.
Men det viste sig at være en ren forbrydelse, som påkaldte sig den højeste straf - for hvad værre straf kan overgå et forældrepar, end at man kidnapper deres dreng og forbyder samkvem?
Det var slet og ret hvad socialsektoren gjorde, og mente dermed, skoleproblemet var løst!!!!
– Det här är ett brott mot familjens mänskliga rättigheter från början till slut. Pojken har farit illa av ett enda skäl, och det är att man tagit honom från hans föräldrar, säger föräldrarnas juridiska ombud, Ruby Harrold-Claesson fra Nordiska Kommitteen för Mänskliga Rättigheter
De sociala myndigheterna hävdade att föräldrarna brutit mot skolplikten, och att det fanns risk för att pojken skulle fara illa om han flyttade till Indien. (Denne udtalelse er ren diskrimination imod Indien og drengens mor. Det lyser jo ud af sætningen, at socialsektoren foragter Indien og dets folk. (sikkert uden nogen som helst undersøgelser af, hvilke forhold, drengen og hans forældre vilde rejse over til).
Læs historien i Världen idag eller her på min blog Spydpigen: www.spydet.blogspot.com (29/9, 4/10, 17/12 2009, 18/3, 29/4 ,16/5, 30/6 og 1/12 2010). Nu hvor socialsektoren ved deres vanvittige opførsel gennem tre år har fået smadret familien gennem deres uanstændige psykiske fremfærd har de lidt den tort, at tingsrättens (=byrettens) dom er gået dem imod. De nedbrudte forældre og den ulykkelige dreng bør naturligvis snarest genforenes i håb om, at disse påtvungne lidelser endnu kan overvindes. Amor vincit omnia - er let sagt, men de tabte drengeår kommer ikke igen.Hvad er det for uhørte beskidte metoder, man bruger. De hører kun hjemme i et diktatur!
