Filmen "Callgirl" er på trapperne.
Den handler om svenske rigsdagspolitikere og
"Bordelhärvan", også kaldet "Geijeraffären". Expressen skriver om den:
Men historien blev faktisk allerede afsløret i 2004 og igen for fem år siden, da den kristelige avis Världen idag forsøgte at få sagen om de to misbrugte 14-årige piger frem i lyset - eventuelt for en domstol. Men der er forskel på Kong Salomon og Jørgen Hattemager!
Det ved vi da i Danmark
Men i Sverige....
"Jämnställdhet" er noget svenskerne
sætter højt, officielt. Vi er alle lige, åh, så lige. Er det
påvirkning fra den kommunistiske nabostat Sovjet?
I den pinlige svenske sexsag om
"Bordelhärvan", hvor Rigsdagspolitikere åbenbart smuttede
fra Rigsdagen i Rosenbad-bygningen til bordelmutter Doris' pigebørn i pauserne, lyser
politiundersøgelsen med sin "Jämnställdhet".
Nogle forhør rapporteredes anonymt som
"kunde 1" og "kunde 2" og "kunde..."
De fine herrer skulde have fin
behandling...
Og løgn godtoges nok også fra deres
mund.
Man havde været nødt til at undersøge
sagen, eftersom der var fare for, at bordelpigerne kunde liste
politiske hemmeligheder ud af de dumme mandfolk. Pigerne var nemlig
delvis rekrutterede fra Polen. Det var naturligvis meget værre end af
nogle piger med deres 14 år var under "bordel-aldersgrænsen".
Her er en tidligere omtale på Spydpigens blog;
Palme, ja. Denne nydelige svenske statsminister. Med mellemrum dukker der sager op fra Oluf Palmes regeringstid.
I 2007 kom det frem i svensk presse, hvor sjofelt Palmes privatliv var. Tæt ved Riksdagen i Stockholm lå der en bordel, hvor han og fem andre toppolitikere hurtigt kunne stikke hen. Da en del af personalet var polske piger, som gennem den polske ambassade havde forbindelse til den polske spionorganisation Z 2, var rigspolitichefen og SÄPO - svarende til PET i Danmark - nervøs for, hvad dette kunne føre til under den kolde krig. Man forsøgte derfor at få det stoppet. I maj 1976 slog politiet til mod bordellen i Birger Jarlsgaden. Beslaglagte papirer viste at firmachefer, kulturpersonligheder, professorer og advokater havde dyrket sex med ca. 40 prostituerede. Men sagen mørkelagdes, politiet hindredes i sit arbejde og statsanklageren var ikke interesseret i at trevle sagen op. Bordelkunderne skulle ikke nævnes i papirerne! Pigerne blev hængt ud med fødselsår og hjemsted, men de fine herrer kaldtes ”kunde 1”, ”kunde 2”, ”kunde 3 ” og så fremdeles.
Politiets indsats var rettet mod bordelværtinden Doris Hopp, og hun blev dømt. Da man havde hendes og pigernes udsagn, behøvede man ikke indkalde kunderne som vidner. Således undgik man at nævne politikernes navne under retssagen!Undersøgelsesrapporten blev af rigspolitichefen afleveret til Olof Palme, som hemmeligstemplede den. Da han kort efter ved valget september 1976 måtte overlade statsministerposten til centerlederen Thorbjørn Fälldin, lod han rapporten gå videre til denne. På grund af de skandaløse forhold lovede Fälldin i riksdagen at ville afsløre navnene på de politikere, som havde været bordelkunder. Men Dagens Nyheter kom ham i forkøbet og afslørede, at rigspolitichefen i den hemmelige rapport havde udpeget justitsminister Lennart Geijer som en sikkerhedsrisiko for hans forbindelse med prostituerede. Hastværk er lastværk: avisen gjorde en mindre fejl: den skrev, at rapporten var fra 1969. Det var nok til at Palme i rigsdagen frækt kunne lyve sig ud af hele historien! Avisen måtte betale skadeserstatning til justitsminister Lennart Geijer. Den lovede afsløring af navnene klarede Fælldin ganske snedigt: eftersom han eget navn var med på listen, kunne man jo forstå, at listen ikke var troværdig og dermed var den bøtte uden. Ingen andre navne blev nævnt. (9.5.78).
En yderst pinlig omstændighed ved sagen var, at to piger, som socialforsorgen NB havde hånd om (!), og som havde Palme som kunde i bordellen, kun var 14 år gamle!!! De har som voksne forsøgt at få æresoprejsning ved at få sagen taget op, men forgæves, ikke mindst fordi ingen ville tro dem: det kunne jo ikke være sandt, at Palme var pædofil? ”Bordelskandalen” er omtalt i bogen ”Magten, mændene, mørkelægningen” af Deanne Rauscher 2004, men bogen blev - som ventet - stort set tiet ihjel af pressen.Den kristelige avis ”Världen idag” tog sagen op igen (31.3.06) for at støtte pigerne, men det mislykkedes så vidt jeg ved. De hellige koryfæer skal forblive hellige!
Rosenbad
