Politikernes skyld - og massemedierne!

Rundt omkring i det svenske, stadig mere beskårne velfærdssamfund, ligger der flere forskellige pjecer fra «kvindejourer» (kvindekrisecentre) med råd og dåd og telefonnumre for at hjælpe kvinder, gamle og unge, gifte og ugifte, hvis de kommer ud for vold. Hvad kan de gøre mod voldelige mænd? Det er et stigende problem med et ukendt mørketal.
Man regner med, at der er 28.000 tilfælde om året i Sverige, hvoraf 2000 i Kronobergs Län i Småland. Kriminalstatistikken har længe været uhyggelig læsning om voldtægt og anden grov vold.

I den her uge har Kvindejouren i Växsjö så arrangeret et fremstød for at gøre befolkningen mere opmærksom på problemet. Og de bakkes op af de lokale TV-nyheder. Onsdag aften var man ude på gader og torv og bød folk på «pepporkaker» og lidt information, og man fortsætter på lørdag og slutter af søndag med en koncert i domkirken. En god indsats altså!

Men....Der er et men. Informationen halter. Den er beskåret, som al samfundsinformation er det i Sverige i dag, hvor man ikke tør tale ret ud.
Der er i kampagnen hverken nogen, der spørger om eller taler om, hvorfor der er kommen så megen kvindevold i Sverige. Den er der bare. Dermed strør man - uden at sige det – en del skyld ud over svenske mænd. Man tier med de fremmedes kolde og klamme, rent uhyggelige kvindesyn. Kvinden er mandens ejendom, som han hersker over og bruger, som han vil. Man kan høre imamer ud fra koranen forklare mænd, hvordan de skal behandle kvinderne, hvor på kroppen de skal slå, eller tilmed bare låse dem inde, hvis de har fortjent det, lade dem sulte eller dø...

Det eneste spørgsmål, man hørte på TV, var: hvorfor er man med al indsats fra diverse kvindejourer, ikke kommet længere med problemet? «Politikerne er først vågnet NU», lød svaret. Der er ikke penge nok. Hveranden kvinde, der beder om hjælp afvises af mangel på penge.

Sa sandt, så sandt. Komplet uvidende politikere åbnede landets grænser for både skidt og kanel, og desværre syntes skidtet langt overlegent. Politikerne havde overhovedcet ikke læst på lektien, ikke sat sig bare det mindste ind i, hvad det var, de var i færd med. Det var deres pligt. Dermed har de påtaget sig en tyngende tung skyld, og vi kan ikke undskylde dem med et: Tilgiv dem, hvad de har gjort, for de vidste ikke hvad de gjorde.   



Vi griner af vittighedstegnerens stenaldermand, der slæber af 
sted med sit bytte uden at vi forstår, at der faktisk er mange
kvinder i muhammedanske lande, som lever på lignende 
skrækkelige betingelser. Illustrationen her ovenfor viser en 
kvinde, som har fået kastet syre i hovedet, - en ikke helt 
sjælden behandling!