januar 09, 2011

Repetition

Uden sandfærdig information og uden befolkningernes accept blev EU bygget på - ørkensand.

Her er lidt repetition:


I 1975 talte den færøske folketingsmand, præsten Johan Nielsen med forlagsdirektør J. Stenberg-Rasmussen, tidligere presse- og kulturattaché i Paris og dansk repræsentant i UNESCO, (Vendsyssel Tidende 19.1.75). Johan Nielsen forklarede da:
´Der går en linie fra bestræbelserne på at mindske det danske fødselstal ved hjælp af aborter, piller m.m., over indkaldelsen af titusinder for os vildtfremmede folkeelementer til et snigende, halvt hemmeligt arbejde her i Folketinget på at gøre det lettere at opnå dansk indfødsret. Formålet er at skabe grundlag for en fuldstændig omstyrtelse af det danske samfund og rive dets historiske rødder over.´

I 1978 vedtog Anker Jørgensens regering ”Den Europæisk Arabiske Dialog”, som EF (= nu EU) og de arabiske lande havde handlet sig frem til i Damaskus. Vi skulle bl.a. fremme ”udbredelsen af kendskabet til arabisk sprog og kultur i Europa” (EF Bull. 5-1976 og EF-Bull. 12-1978 side 26). Der stod intet om, at arabiske lande skulde åbne for orientering om kristendom. Danske politikere fortav eller bagatelliserede denne Dialog, skønt forhandlingerne allerede var begyndt i 1973, da de olieproducerende lande truede med at dreje oliehanerne om, hvilket ville have været en katastrofe, da Vesten dengang var helt afhængig af arabernes olie.

Damaskus-dialogen lovede ”stabil forsyning af EF-medlemsstaterne med energi til rimelige priser”. Til gengæld skulle vi aftage såkaldte ”vandrende arbejdere” (=uden fast arbejde) og ”fremme udbredelsen af kendskabet til arabisk sprog og kultur (=islam) i Europa” m.m.  Vore politikere efterkom arabernes krav og åbnede grænserne for hundredetusinder af mennesker, fortrinsvis muhammedanere, en indvandring vi aldrig før har set magen til.
Man kan nævne utallige exempler på de øgende politiske tiltag i arabisk ånd fra den ny fremmedlov i 1983 og frem til i dag
Man har fra vor regerings og EU´s side manipuleret med de godtroende europæere lige fra 60´erne - og nu er vi nået dertil, at ytringsfriheden er problematisk, når det drejer sig om kritik af den førte politik. Kvæler man ytringsfriheden, kan demokratiet ikke reddes.