Et læserbrev fra byrådsmedlem i Århus, Pernille Bendixen, er på vej til JP angående den ordmanipulation, som af politiske grunde har fundet sted i retsvæsenet og nu kan danne. retsgrundlag for politiske domme. Det drejer sig om den såkaldte racismeparagraf § 266 B, der straffer ytringer, som af politiserende mennesker med god (p.k.) vilje (om end lidt anstrengt) kan udlægges som ”hets mod folkegruppe”. Om ytringerne rummer fakta, spiller ingen som helst rolle i denne sammenhæng.
Ordet ”generalisering” indgår ikke noget sted i lovteksten, men en generalisering af et folkeslags eller en religions traditionelle livsstil og livsopfattelse bliver i nyeste tid – i retsvæsenet - tolket som ”folkegruppe”. Skulle dette folkeslags og/eller religions livssyn opfattes negativt af den såkaldte civiliserede verdens øjne, så puffer man fikst retssagen ind under den såkaldte ”racismeparagraf”, idet man allerede tidligere ved hjælp af Dansk Sprognævn fik tolket ordet ”racisme” til en uhørt og forvrøvlet ny betydning, hvor racisme er udtryk for al tankevirksomhed eller tro, man ikke selv bryder sig om.
Selvom islam i vor globale verden udgør en enorm og uhyggelig magt, så kaldes den ”minoritet” i EU, hvor dens magt endnu er på 5.-kolonne-stadiet, om end under hurtig vækst på grund af EU´s medløbende politikere.
Generaliseringer hørte indtil nyeste tids nytolkninger ganske almindelig til sprogets udtryksformer, hvor alle (naturligvis ikke alle og enhver!!!) vidste, hvad generaliseringer indebar og ikke indebar. Se bare på de gamle geografibøger, som kunde skrive, at ”finnerne” har let til kniven, eller at tyskerne dyrker de tre K´er (Kirche, Kinder, Küche).
Selvom vi gerne vil tro, at dansk retsvæsen er gennemærligt, så indgår jurister stadig i samfundets liv på godt og ondt og er almindelige mennesker med menneskelige fejl og dyder. Den ”dømmende magt” kan aldrig være uafhængig.
