januar 24, 2011

Asylansøgere som arbejder illegalt skal udvises

Dansk Folkepartis medlem af integrationsudvalget, Martin Henriksen, forlanger nu, at der med strengere udvisningsregler, slås hårdere ned på asylsøgere som arbejder illegalt. Nye tal fra SKAT viser at dobbelt så mange arbejdsgivere bliver taget i at have asylansøgere ansat, og fra folk som arbejder med flygtninge vurderes det, at op mod 50 % af de mandlige asylansøgere arbejder illegalt, mens de får deres asylansøgning behandlet.

- Det er helt uacceptable tal. Det må jo være et tegn på, at der ikke bliver slået hårdt nok ned på de asylansøgere, som overtræder loven, siger Martin Henriksen (DF)

Han vil nu tage kontakt til integrationsminister, Birthe Rønn Hornbech (V) og foreslå at der bliver strammet op omkring reglerne for asylansøgerne.
- Det er total mangel på respekt for det danske samfund når man anmoder om asyl, og så lægger ud med at blæse på landets regler og love. Derfor mener jeg også at loven skal ændres, så asylansøgere som tages i illegalt arbejde får deres asylsag standset, og så skal der foretages en administrativ udvisning, siger Martin Henriksen.


Kilde: Pressemeddelelse fra Christiansborg 24.1.2011