Apropos afsløring af manipulering med en artikel i Kristeligt Dagblad 21.10.08, så ved vi naturligvis alle, at man ikke kan tage pressens artikler for juridisk dokumentation.Her er en gammel historie om Ritzaus Bureau:
Dengang da Fremskridtspartiet var i sine velmagtsdage og Glistrup en levende og slagfærdig taler, strømmede mennesker i massevis til hans møder som mus til flødefad. På et møde i Skovshoved rejstes der spørgsmål om den påtænkte statsstøtte til Jens Jørgen Thorsens pornografiske (?) eller blasfemiske Jesusfilm. Glistrup svarede leende: ”Jamen, offentlig støtte til Thorsenfilmen er da givet godt ud, for det har fået folk til at vågne!”
Denne udtalelse blev vand på Glistrupmodstandernes mølle: den var gengivet i flere blade i Jylland, men NB kun hovedsætningen – uden følgende konklusion! Da disse aviser angav Ritzaus Bureau som kilde, måtte det altså være dér, man havde klippet eftersætningen bort for at vække uvilje mod Glistrup og hans parti i det mere gudsfrygtige Jylland, hvor man næppe heller havde mulighed for at kontrollere, hvad der var sagt i Skovshoved.
Noget senere afholdtes der et kæmpe fremskridtsmøde i Svinningehallen på Vestsjælland (29.12.74). Flere deltagere var ærgerlige over pressens svigtende eller dårlige omtale af partiet. Var der ingen positive aviser? spurgte de. Jeg oplyste da forsamlingen om, at landets aviser undertiden kunne være i god tro, når de bragte negativ omtale. De kunne jo f.eks. få forkerte oplysninger fra Ritzaus Bureau.
Straks efter mit indlæg kom en herre i lodenfrakke brusende imod mig som en opblæst arrig kalkunhane: Mit navn er Bent A. Koch, chefredaktør for Ritzaus Bureau. Det her skal De få at høre nøjere for, hvis de ikke omgående trækker Deres ord tilbage eller beviser deres påstand.
Jamen jeg skulle nok fremlægge beviser.... Jeg sendte åbent brev om ovennævnte historie til redaktør Bent A. Koch til ti forskellige blade få dage efter mødet, og selvom det vel næppe blev optaget alle steder, så blev det i alt fald trykt, og jeg hørte ikke mere fra Koch...
I anledning af lignende problem om pressens pålidelighed (denne gang angående Erhard Jacobsen) blev han afkrævet et svar til mig i et læserbrev fra Ingeborg Schmidt marts 1975, men påstod da, at han ikke havde hørt fra mig. Jeg gentog da mit tidligere åbne brev, og det blev af Holbæk Amts Venstreblad videresendt til redaktør Koch, og stilheden sænkede sig over scenen.
Apropos denne lærerige historie, så er bogen ”Glistrups lille sorte”, som bibliotekerne med iver købte ind i flere eksemplarer, ikke direkte uddrag af hans taler og skrifter, men blot pressens gengivelser, samlet af Peter Damborg og Torben Østerby (Chr. Erichsens Forlag 1973).
Her bør jeg måske henlede opmærksomheden på 4 psykiateres angreb på Glistrup i Ekstrabladet kort efter valget i 1973. Hvis de eksisterede, forblev de anonyme! Lignende angreb fra psykiatere og psykologer på andre borgerlige politikere kom frem i forbindelse med valget, en metode, som jeg finder aldeles uanstændig ligegyldigt hvem det går ud over. Det hører kun hjemme i diktaturstater at anse folk af anden politisk opfattelse for sindssyge.
Endelig skal det nævnes, at oplysning om samfundsproblemer også kunne få slagside på bibliotekerne på grund af pressen. I København var der faktisk ikke nogen rigtig borgerlig avis: Berlingeren var hundeangst for sine typografer (BT-klubben!), Politiken flød med på de rødlige kulturstrømninger, og Aktuelt, Information og Land og Folk var jo, hvad de var. Gentofte Biblioteks avisudklipssamling kom udelukkende fra de københavnske aviser plus Jyllands-Posten, men d.v.s. 4-5-6- hel- eller halvrøde synspunkter imod eet ikke-socialistisk.
Kilde: Bogen ”5. Kolonne. 14 års kamp mod nedbrydningen af dansk kultur”.
