Fornylig fandt jeg på biblioteket en bog om ”Muslimske Børn i danske Institutioner. Praktisk hjælp til hverdagen”, Billesø og Baltzer, Værløse 2003.
Det viste sig, at den egentlig handlede om muslimske børn i tyske institutioner, eftersom den var oversat fra tysk, skrevet af en Barbara Huber-Rudolf. ”Man spürt die Absicht ind wird verstimmt”
I det danske forord af Ove Hermansen fastslås først tre slagord:
”Med viden og indsigt kommer forståelse
Med forståelse kommer tolerance
Med tolerance kommer accept og respekt”
Hvem siger det? Med forståelse kan lige så godt komme afstandtagen og tilmed had.
Påtvungne meninger og diktatoriske ideologier er sjældent velkomne
Bogen er skrevet til pædagoger, for ”selv den uddannede pædagog” (– denne fantastiske expert!–) ”kommer af og til i situationer, hvor en større viden og indsigt i den muslimske tankegang” kunne have løst problemerne.
Bogen er en gang propaganda for islamisering af Danmarks børn og deres forældre og intet andet. ”Kun en grundig viden om muslimsk tankegang, omgangsform og levevis” giver ”problemfrie institutioner”. Pædagogerne må også sørge for, at denne viden om muslimer bliver bibragt de ”danske” forældre, hvorfor bogen giver anvisninger på, hvordan dette kan gøres. Man skal ”fjerne de alt for ofte tvivlende og negative holdninger hos disse forældre.”
Side op og side ned giver bogen et skønmaleri af islam, idet man – naturligvis –undgår enhver frastødende religiøs regel.
Indledningen forklarer, at terror (bl.a. 11/9) og ”følgerne af Vestens dominans i økonomisk og militær henseende” og ”krænkelser og traumatiseringer” af muslimer er anledningen til, at forholdet er som det er imellem kristne og muslimer. Da langt de fleste indvandrere ikke har tænkt at rejse hjem, så er de en del af det danske samfund. Skribenten, Ove Hermansen, vil dog ”ikke benægte, at de ”ikke har samme rettigheder som kirkerne i f.eks. Danmark”, og han ”vil heller ikke bestride, at der sker fremmedfjendske overgreb på muslimer”. Klogeligt nok siger han ikke et ord om overgreb fra muslimeres side, men betoner, at han ”mindst af alt ønsker” at udviske forskelle i livsopfattelse og levemåde.
Bogen er et resultat af et projekt, der skal fremme mødet mellem muslimer og lokalsamfund.
Som overalt, hvor man påtvinger andre mennesker en fremmed ideologi, griber man fat i børnene og opdrager dem til det nye statssystem. Sådan var det også tidligere, da 68´erne kom til med deres udflippede marxisme. Her er et klip fra tidsskriftet AKTION 1977 om en af de førende pædagoger på den tid:
Ole Lindboe, f. 1948, børnehavepædagog (examen 1970), en tid ansat ved en lilleskole. Underviser i almen pædagogik på Holte Børnehaveseminarium. En tid redaktør af tidsskriftet ”Unge Pædagoger”, har skrevet adskillige artikler om socialpædagogik og udgivet en digtsamling ”Nogle enkelte noter om tilstande”, Abracadabra 1972.
Det viste sig, at den egentlig handlede om muslimske børn i tyske institutioner, eftersom den var oversat fra tysk, skrevet af en Barbara Huber-Rudolf. ”Man spürt die Absicht ind wird verstimmt”
I det danske forord af Ove Hermansen fastslås først tre slagord:
”Med viden og indsigt kommer forståelse
Med forståelse kommer tolerance
Med tolerance kommer accept og respekt”
Hvem siger det? Med forståelse kan lige så godt komme afstandtagen og tilmed had.
Påtvungne meninger og diktatoriske ideologier er sjældent velkomne
Bogen er skrevet til pædagoger, for ”selv den uddannede pædagog” (– denne fantastiske expert!–) ”kommer af og til i situationer, hvor en større viden og indsigt i den muslimske tankegang” kunne have løst problemerne.
Bogen er en gang propaganda for islamisering af Danmarks børn og deres forældre og intet andet. ”Kun en grundig viden om muslimsk tankegang, omgangsform og levevis” giver ”problemfrie institutioner”. Pædagogerne må også sørge for, at denne viden om muslimer bliver bibragt de ”danske” forældre, hvorfor bogen giver anvisninger på, hvordan dette kan gøres. Man skal ”fjerne de alt for ofte tvivlende og negative holdninger hos disse forældre.”
Side op og side ned giver bogen et skønmaleri af islam, idet man – naturligvis –undgår enhver frastødende religiøs regel.
Indledningen forklarer, at terror (bl.a. 11/9) og ”følgerne af Vestens dominans i økonomisk og militær henseende” og ”krænkelser og traumatiseringer” af muslimer er anledningen til, at forholdet er som det er imellem kristne og muslimer. Da langt de fleste indvandrere ikke har tænkt at rejse hjem, så er de en del af det danske samfund. Skribenten, Ove Hermansen, vil dog ”ikke benægte, at de ”ikke har samme rettigheder som kirkerne i f.eks. Danmark”, og han ”vil heller ikke bestride, at der sker fremmedfjendske overgreb på muslimer”. Klogeligt nok siger han ikke et ord om overgreb fra muslimeres side, men betoner, at han ”mindst af alt ønsker” at udviske forskelle i livsopfattelse og levemåde.
Bogen er et resultat af et projekt, der skal fremme mødet mellem muslimer og lokalsamfund.
Som overalt, hvor man påtvinger andre mennesker en fremmed ideologi, griber man fat i børnene og opdrager dem til det nye statssystem. Sådan var det også tidligere, da 68´erne kom til med deres udflippede marxisme. Her er et klip fra tidsskriftet AKTION 1977 om en af de førende pædagoger på den tid:
Ole Lindboe, f. 1948, børnehavepædagog (examen 1970), en tid ansat ved en lilleskole. Underviser i almen pædagogik på Holte Børnehaveseminarium. En tid redaktør af tidsskriftet ”Unge Pædagoger”, har skrevet adskillige artikler om socialpædagogik og udgivet en digtsamling ”Nogle enkelte noter om tilstande”, Abracadabra 1972.
Kommentator ved BUPLs blad ”Børn og Unge”, bog- og børneTV-anmelder ved Information og skribent ved det socialistiske blad ”Søndagsbladet” (en presse-døgnflue i 1974).
Med i organisationen BRIS og en tid medredaktør af BRIS-bladet. Tegnede BRIS ved henvendelse til Folketinget i 1973 for at få oprettet en småbørnskommission. (Den blev oprettet i 1976 under ledelse af Lise Østergård).
Ole Lindboe var medredaktør af ”Noget om alternativ pædagogik”, 1973, hvori han skriver: ”Om nødvendigheden af at praktisere alternativer, infiltrere systemet, lave 5. kolonne virksomhed eller hvad du nu ville kalde det, skal der ikke her argumenteres for. Det turde utvetydigt fremgå ved at læse videre frem. Det vil nemlig fortælle dig, at det har kunnet nytte. Og at det kan og skal nytte”.
