Lovens Tyranni - Euro-politikorpset og den Europæiske Arrestordre
Af Philip Jones 29. september 2008.
Mens vi sover trygt i vores senge om natten (nogle mere trygt end andre) indføres ’Forbundsrepublikken den Sovjetiske Europæisk Superstat’ fortsat uhæmmet, dråbe for dråbe. På trods af den Irske afstemning om Lissabon-traktaten i juni 2008.
Eksistensen af et væbnet europæisk Politikorps er blevet afvist og modbevist af den euro-glade presse og massemedier i medlemsstaterne, og forkastes som "eurofobe’s skræmmekampagne-mareridt". Og et mareridt er præcis, hvad det er, men vi drømte det ikke – det gjorde de!
Politistyrken, du aldrig har hørt om
politikorpsets eksistens er en kendsgerning, og dokumenteret af EU-kilder. Men i hele EU har der været et næsten totalt nyhedssvigt om politikorpsets startfase. Så vidt jeg ved, var den eneste omtale af det i de europæiske medier en helsides artikel af Jason Groves i Sunday Express i september 2007, og blev kort nævnt i The Telegraph af Philip Johnston i februar 2008. politikorpset var også genstand for adskillige kolonners referat under Lissabon mødet i House of Lords (Hansard, col.s 1103-1110, 14/5/8).
På nuværende tidspunkt bliver Euro-politistyrker trænet og uddannet i Vicenza, Italien. Men da det er en ‘pan-europæisk’ styrke og traktaten af Velsen har givet det et klart retsgrundlag under EU-regi, vil det ikke forblive evigt i det nordøstlige Italien.
Britisk modstandI UK rumler det alvorligt med utilfredshed blandt landets borgere, som langsomt begynder at mærke virkningerne af, hvad der har været en massiv ‘europæisering’ af landets retssystem i løbet af de seneste cirka ti år. Disse ændringer er blevet indført under dække af, hvad der er kendt som ‘lovmæssige instrumenter’, som blot er blevet indført uden parlamentarisk debat.
Landene i det kontinentale Europa har ikke blot en tradition for strafferetsplejen, der er helt forskellig fra den engelske (ingen habeas corpus, ingen retssag med en jury, etc.). De har også en helt anden tradition for politiarbejde. Politiet i Europa er baseret på et fælles militært grundlag, hvilket EU-politikorpset viser med stolthed i sit logo, som er prydet med en flammende granat.
For det britiske folk er det et meget fremmed ideal og ikke et, der passer godt til en befolkning, som er mere tilbøjelig til handling og ophedede demonstrationer. Potentialet for massive civile uroligheder er indlysende. Det øjeblik disse gendarmer går på gaderne i Storbritannien, vil konfrontation være uundgåelig.
Disse ’politifolk’1) vil se ud som soldater for den britiske offentlighed, med deres kamphjelme og deres tunge rifler. Politiet i de europæiske lande er rutinemæssigt bevæbnet og medbringer dødbringende våben på alle tidspunkter. Britiske politibetjente derimod, er generelt ubevæbnede. [1) i EU sproget tales der om 'gendarmer'; altså gens d'armes = bevæbnede folk]
Politiet er i mange, men ikke alle europæiske lande, organiseret som militæret, og med lignende rangorden. Kommando- og kontrolstrukturen er nationalt og centralt organiseret af den nationale regering. Betjente udøver deres tjeneste i andre dele af landet end deres egen region, så hver by bliver patruljeret af fremmede uden bånd til lokalsamfundet. Det britiske politi er pr. tradition lokalt ansat og lokalt ansvarlige. De primære opgaver for en britisk betjent er at ”beskytte liv og ejendom, forebyggelse og opklaring af kriminalitet, og retsforfølgelse af lovovertrædere mod freden.”
Det nye Politikorps skal opretholde myndigheden i EU-staten, og er specialiseret i at nedkæmpe civil uro, protester og demonstrationer.
Trænet til at bekæmpe urolighederEuro-Politikorpset øver gadekampstaktik som en del af deres træning. De kan fyre tåregas granater hen over hovedet på – eller lige ind i – en menneskemængde for at sprede dem, eller bruge gummi- eller almindelige kugler, med dødelig effekt. Dødsfald som følge af politiets brug af våben har fundet sted i de seneste år i Italien og i Sverige under G8 og andre protestdemonstrationer. Når politikorpset er bestilt, vil de svinge deres stave, og enhver der står dem i vejen, kan forvente at blive alvorligt såret. Europæiske politistyrker er ikke så fortrolige med begrebet "politiarbejde ved samtykke".
Den omstændighed, at der i politikorpset arbejder forskellige nationaliteter side om side, er beregnet til at harmonisere de nationale kræfter, for at skabe en forenet europæisk styrke. Den primære funktion af dette nye Politikorps vil blive at opretholde myndigheden i EU-staten. Den er baseret på operationelle afsnit i hver kontinentale politistyrke, og har specialiseret sig i kontrol og spredning af menneskemasser. En opretholdelse af myndigheden i staten betyder først og fremmest at nedkæmpe civil uro, og beskæftiger sig med protester og demonstrationer.
Europolitikorpset i Danmark
Naturligvis er det store spørgsmål: "Vil de nogensinde indsættes på gaderne i de enkelte medlemsstater"? Og det er her, alle euro-glade og euroskeptikere går i fornægtelse. Men naturligvis vil de det! Måske ikke endnu, men når den dag kommer, hvor føderalisering er tvunget ned over borgerne i Europa, kan man garanteres, at styrkerne vil være sat ind. Og hvis du bor i Danmark for eksempel, så forvent ikke at møde en dansk betjent, for politifolk vil blive forflyttet – ikke til en anden by, som nævnt ovenfor, men til et andet land eller EU-region.
Som tingene står i øjeblikket i EU, kan politikorpset ikke indsættes, fordi retslige anliggender stadig er en medlemsstats ret, og fordi det nationale politi er, hvad man kunne kalde en grundpille i landets kompetencer. Hvis EU forsøger at lovgive på området, kan hver medlemsstat nedlægge et veto. Men dette vil ændre sig, hvis Lissabon-traktaten bliver endeligt ratificeret. Med denne traktat på plads, vil retslige og statslige anliggender i alle medlemsstater blive en EU-kompetence, som næsten alt andet. Og lad os ikke glemme, at retslige og statslige anliggender er hjertet af statens magt, for det omfatter retten til at bruge fysisk kraft på borgerne, og til at sætte folk i fængsel og fratage dem deres frihed. Når EU påtager sig denne magt, ophører EU med at være en sammenslutning af suveræne stater, og bliver til sidst en stat med sin egen ret, og med beføjelser til direkte at undertrykke al adfærd som den anser for, eller lovgiver som, uønsket af borgerne i alle medlemsstaterne.
Ingen vej tilbage
I hele EU har løgnagtige og vildledende euro-glade politikere sagt, at de har opnået beskyttelse af den nationale selvstændighed. Men flere af de EU-blokkens ledende internationale jurister, som stadig har samvittighed tilbage, har sagt, at disse ‘forsikringer’ ikke vil være det papir værd, de er skrevet på. De vil blive genstand for fortolkning af EU-Domstolen, og et medlemslands undtagelser kan let sløjfes uden at gå gennem en parlamentarisk debat og afstemning. De forskellige parlamenter vil afgive øverste myndighed til Bruxelles. Når dette er sket, er der ingen vej tilbage under EU’s juridiske doktrin.
Artikel 6.3 i Velsen traktaten gør det muligt at indsætte EU politikorpset i et andet EU-land blot med et enkelt ’samtykke’ fra dette land. Tilstedeværelsen af Euro-politikorpset vil være det, der gør hele EU processen fysisk uomstødelig. Det vil ikke være nok for den (engang demokratisk valgte) nationale regering – at vedtage en lov, som ophæver ECA72 og derefter blot at ’fortælle’ dem til at trække sig ud. På det tidspunkt vil landet være underlagt Bryssel, og kan kun adlyde afgørelser, som træffes der, samt beslutninger, som træffes ved flertalsafgørelser. Det ville kræve fysisk magt at fjerne politikorpset igen. De europæiske folk skal advares.
Du kan blive fundet skyldig i dit fravær, i en sag du ikke kender til, af en domstol i en anden EU-medlemsstat. Dit lands regering vil ikke have andet valg end at udlevere dig til afsoning af straffen.
Retten til at forsvare sig selv bortfalderEt andet biprodukt af alt dette er den ‘europæiske arrestordre’ betyder, at hvis du er fundet skyldig (i dit fravær) af en domstol i en EU-medlemsstat, så vil dit lands regering vil ikke have andet valg end at udlevere dig, så du kan udstå din fængselsstraf der. En foranstaltning vedtaget af Europa-Parlamentet for nogle uger siden betyder, at ingen medlemsstat kan nægte at udlevere en person, som er eftersøgt af en anden medlemsstat – også selv om, at den enkelte er blevet dømt efter en retssag, hvor han ikke var til stede, og derfor ikke kunne forsvare selv, og måske ikke engang har kendt til sagen. Retten til at forsvare sig selv personligt er ’ikke absolut’, siger den nye regel. Så EU har besluttet, at det kan undværes, fordi "effektiviteten" dermed stiger.
Den falske terrortrussel har været et effektivt middel til at få landene til at acceptere et pan-europæisk skridt i retning mod at integrere procedurer for strafferetsplejen. ‘Planlæggerne’ bag 9 / 11 og den falske krig mod terror kunne næppe have drømt om, hvor meget de ville opnå på så kort tid med deres rænkespil og manipulationer.
Oversat af Julius fra:
Brits at their Best - The Tyranny Of The Law. The Euro Gendarmerie and the European Arrest Warrant
The Matrix is a system, and that system is our enemy. When you are inside it, you look around and what do you see? Businessmen, Teachers, Lawyers, Carpenters. The very minds of the people we are trying to save. But until we do, these people are part of that system and that makes them our enemies. You have to understand that most of these people are not ready to be ‘unplugged’. And many are so hopelessly dependent on the system, that they will fight to defend it.
