oktober 20, 2008

Et kik bagud på 70´ernes ulykker.

Som tidligere bemærket her på bloggen den 15. oktober 2008 var Landsforeningen for Mentalhygiejne baseret på en ideologi fra Amerika. Man skulle nedbryde de hidtidige idéer og ideologier og skabe en helt ny verdensorden. Landsforeningen bestod af tre faggrupper, der var globalt indmeldt: psykiatere, psykologer og socialrådgivere. Derved udgjorde foreningen et slags kartel for disse fag. Foreningen var stærkt politiserende, og bestyrelsesmedlemmerne gerne at finde på yderste venstrefløj.

Blandt de politiserende psykiatere skal nævnes Mogens Jacobsen, f. 1933. Han var fra 1973 overlæge på Skt. Hans og gift med socialrådgiver Inger-Lise Jensen, der var ansat på Den Sociale Højskole i København.

Mogens Jacobsen var knyttet til psykolog Karen Berntsens behandlingsexperiment med narkomaner på Mentalhygiejnens Dag- og Døgncenter, og desuden i 1972 med til at udforme socialdemokratiets narko-debat-oplæg, der – omend lidt forsigtigt og fordulgt – gik ind for fri hash.

Som andre mentalhygiejniske psykiatere var Jacobsen bidt af en social-politisk vision, som skulle bevises gennem hans patientjournaler. Stofmisbrugere, alkoholikere o.s.v. synes først og fremmest at skulle tjene som levende beviser på velfærdssamfundets fejl og mangler. Bevismateriale fjerner man ikke, så længe man har brug for det! De ”sociale tabere” skulle ikke på ret køl: det mentalhygiejniske behandlingsexperiment kunne ikke opvise nogen effektiv indsats for at dæmme op for narkomani og alkoholisme – tvært imod! Ikke fordi det skortede på skriverier: Mogens Jacobsen snakkede og skrev overalt om de sædvanlige formodninger om ”symptomer” og ”årsager”. På dette tidspunkt lød det gerne: ”det er samfundets skyld!” eller ”det er forældrenes skyld”, og det gentoges som ekkoer ud i befolkningerne. Naturligvis var Mogens Jacobsen også at finde på listen over de psykiatere og psykologer, som ville bevare Christiania som det var

Ved bagatellisering af stofmisbrug (”hash er ikke farligere end vand” – ”hellere en lykkelig narkoman end en ulykkelig samfundsborger” m.m.) og ved bevidst at lukke øjnene omkring visse narkoproblemer, bærer Jacobsen - ligesom flere andre mentalhygiejniske psykiatere – en væsentlig del af skylden for pubertetsbørns og unges ødelæggelse, sindssygdom og død.

Kort før Landsforeningen for Mentalhygiejnes totale sammenbrud oprettede flere af dens politiserende personer, herunder bl.a. Mogens Jacobsen, en ny landsforening februar1976 - Landsforeningen ”Mit Livstestamente” med til selv i bestyrelsen. Det borgede ikke umiddelbart for kvaliteten, så tidsskriftet AKTION opfordrede i 1977 eventuelle medborgere til kun at skrive livstestamente selv privat uden indblanding i nævnte forening.


Kilde: Tidsskriftet AKTION 1977 0g 1978