oktober 06, 2008

Falske toner i Palæstinakoncert


Om en uge holdes der støttekoncert i Stockholms Storkyrkan ”for palæstinensiske børn i israeliske fængsler”.
I manipulerende ordvendinger fremstilles hele staten Israel som ét eneste stort fængsel for kidnappede, bortførte og torterede palæstinenserbørn. De angivne tal varierer mellem 6000 og 400 børn. Der er ikke nogen dokumentation om, hvilken slags ”børn”, det gælder og i hvilke situationer, disse skulle være blevet kidnappet eller torteret*, eller hvem der skulle have været ansvarlige for disse forbrydelser.
I stedet for synes indbydelsen til denne kirke- og støttekoncert at være et eneste kæmpe propagandanummer fra militante palæstinensere.

Koncerten er arrangeret af ”Red Barnet”, ”Den Svenske Kirke” og palæstinensergrupperne i Sverige.
Mon ikke jeg uden at fornærme nogen tør sige, at af disse tre arrangører er den sidste den mest kyndige og trænede – både i almindelig krig og i den mere udspekulerede psykologiske krig, mens de to første sikkert kan betegnes som ”godtroende”.

I Psykologisk krig er det meget vigtigt at kunne bruge sproget, at dreje det, manipulere det, jonglere med det. Hvem er disse ”børn”, der er kidnappede og sidder i fængsel. Vi har tidligere set tydelige exempler på, at ordet ”børn” bruges lig med ”mindreårige”. Således kom der ”børn” til Sverige – alene, som både havde skægvækst og hår på benene. På fotos man ser hvordan!
Sådanne aldrende ”teenagebørn” kan sikkert både rejse alene, kaste med sten og håndtere våben. På internettet har vi set, at sådanne ”børn” i muslimske lande ikke regnes for børn, så de kan både blive pisket og hængt efter sharialoven.
I øvrigt skal vi ikke glemme, at der er islamiske forældre, som direkte lader deres børn være selvmordsbombere. Så kommer ungerne direkte i Paradiset og har således opnået den højeste lykke! Det er sygt!

Hvad er det for børn, koncerten skal støtte?

*) det bør også nævnes, at ordene ”tortur” og ”tortere” undertiden gives en langt, langt bredere betydning end normalt, hvis man psykisk skal opnå medfølelse hos nogen.
NB disse fotos har ingenting med den aktuelle sag at gøre. De er
kommet til Sverige alene. I Sverige får de så straks tildelt en socialrådgiver eller lignende, der
skal hjælpe dem, eftersom de endnu ikke er fyldt 18.
Kilde: Världen idag 6.10.08