oktober 03, 2008

Åbent brev til justitsminister hr. Brian Mikkelsen

EU og politisk-korrekte EU-borgere går ind for muhammedansk indvandring, moskéer og koranskoler, mens andre med egne danske meninger om EU-politikken forsøger at bryde igennem lydmuren med læserbreve og hjemmesider eller slutter op om politikere og foreninger, der tør lidt mere end de fleste, som f.eks. Den Danske Forening, Dansk Kultur, Trykkefrihedsselskabet, Islamkritisk Netværk o.l.

Vil man også nå Ane i Kæret, som absolut ikke interesserer sig for Christiansborg-politik, går man med i SIAD - Stop Islamiseringen Af Danmark. Her finder man dagligdagens danskere, som harmes over al chikane, overfald, røveri, skyderi etc.
Men medens SIAD i henhold til loven søger om behørig polititilladelse til demonstration, så møder de autonome altid bare bare op på samme sted til moddemonstration uden polititilladelse

Dette godtager ordensmagten. Derved mødes de to fløje ansigt til ansigt, så alt kan ende i ballade med råben og skælden. Eventuelt korporlige overfald, flaske- eller stenkastning, fyrværkeri m.m. fra de autonomes side.

Lovlydige borgere forventer givetvis, at en lovlig anmeldt demonstration skal give talerne mulighed for at komme til orde, sådan som det bør være - og tidligere var – i et demokrati.

Nuvärende forhold minder om Hitlers stormtropper i tyverne. De skulle forstyrre alle møder fra demokratiske gruppers side, så Hitlers naziparti kunne komme frem.

Det kan umuligt være intensionen i grundloven, at den lovlige ytringsfrihed knægtes af autonome ballademagere, og at sådanne konfrontationer så at sige godtages af politiet.
Det svarer jo til, at man på Christiansborg eller i byrådene indførte, at modparten kunne larme så snart nogen tog ordet på talerstolen.

Hvem styrer egentlig de autonome? Hvem står bag? Får de statsstøtte – evt. gennem en statsstøttet NGO? Selv synes de blottet for individuelle tanker.
Ballademagere eller ej, hætteklædte eller ej, lovstridige eller ej - de og deres strategi synes accepteret af retssystemet.

Det er uhørt!

Hvad mener De hr. Justitsminister om disse aktuelle forhold?


Med venlig hilsen

Gertrud (med navn, adr. og tlfnummer)