januar 12, 2016

Multikultur-ideologiens endeligt

De, der havde deres sunde fornuft i behold, da politikere indførte "multikulturen" forstod at dette projekt kun kunde have eet slutresultat, når al "kultur" - både skidt og kanel var godtaget: totalt kaos! fulgt af krav om en monokultur med ret og orden.
Den monokultur skulde være kraftig og magtfuld for at klare opgaven. Islam måtte være det, man
pejlede efter.



Det multikulturelle projekts endeligt
Af Søren Hviid Pedersen, cand.scient.pol. og ph.d.
10. januar 2016, 22:30
Ved nytårsfesten kunne man i Köln opleve overgreb på tyske kvinder begået af såkaldte flygtninge fra Syrien og migranter fra Nordafrika. Geografiske områder, der alle er karakteriseret ved at være muslimske.

Søren Hviid Pedersen: »Sandheden kan ikke undertrykkes, og sandheden er en hård tugtemester for multikulturalister, kulturradikale og andre »humanister«, der alle er mest kendt for at fornægte den skinbarlige virkelighed. Den sandhed, der trænger sig på er, at det ikke er muligt at forene en islamisk kultur med en vestlig.«
Den kultur der skaber terrorens tsunami og som hærger Mellemøsten, har sine egne perverse efterdønninger i Europa. Ikke kun sådan at forstå at vi her, i hjertet af Europa, oplever terroranslag og radikal islamisme, men vi »høster« også de fordærvede frugter, der er et resultat af den kultur, som skaber islamistisk terror.
    Det er en kultur, der manifesterer sig i en total afvisning af de værdier, der er gældende i Europa. Mere konkret oplever vi en ren voldtægtsepidemi, som den kom til udtryk i Köln i Tyskland. Det land der, sammen med Sverige, har brystet sig af at være en form for »humanistisk stormagt«, høster nu frugterne af sin »humanisme«.
Ved nytårsfesten kunne man i Köln opleve overgreb på tyske kvinder begået af såkaldte flygtninge fra Syrien og migranter fra Nordafrika. Geografiske områder, der alle er karakteriseret ved at være muslimske. Det tyske politi raporterer, at næsten alle af dem, de kunne pågribe i forbindelse med overgrebene, havde enten papirer fra de tyske myndigheder, der forvalter flygtninge, eller også var de, som sagt, migranter fra Nordafrika.
Op til 90 tyske kvinder blev enten voldtaget eller groft seksuelt forulempet af disse migranter og flygtninge. Sagen blev ’selvfølgelig’ forsøgt neddysset, man skulle jo ikke ødelægge glansbilledet af det lykkelige multikulturelle Tyskland, denne humanistiske supermagt. Men i de seneste dage er det gået op for den brede tyske og europæiske offentlighed, hvad der rent faktisk skete i Köln.
Sandheden kan ikke undertrykkes, og sandheden er en hård tugtemester for multikulturalister, kulturradikale og andre »humanister«, der alle er mest kendt for at fornægte den skinbarlige virkelighed. Den sandhed, der trænger sig på er, at det ikke er muligt at forene en islamisk kultur med en vestlig.
Mennesket er et kulturvæsen, og vi er alle børn af en kultur, ganske som vi er børn af bestemte forældre. Kulturen er vores grundfæstning, derfor værner vi alle om vores kultur, ganske som de muslimske migranter og »flygtninge«. For disse migranter og flygtninge gør nogle kulturelle og religiøse forestillinger sig gældende, der åbenbart legitimerer at voldtage og forulempe kvinder, der bevæger sig i det offentlige rum.
Hvis der på nogen måde skal komme noget godt ud af denne hændelse i Köln, så må det være, at Europa nu åbent erkender, at det multikulturelle projekt er lagt i graven.Enhver forestilling om, at den kristne og muslimske kultur kan omfavne hinanden og berige hinanden, er ren ideologi og virkelighedsfornægtelse.
Der er et eller andet paradoksalt i, at mennesker, der flygter fra terror, krig og tortur, stadig vedkender sig en kulturel og religiøs identitet, der i første omgang er ophav til alt det, de flygter fra. Men sådan er verden så underligt skruet sammen, og vi kan kun håbe på, at ansvarlige politiske beslutningstagere indser alvoren af situationen i Europa såvel som i Danmark, og drager de nødvendige konklusioner.