Snaphanen kom forbi Købmagergade
forleden aften og så, at himlens stjerner var drysset ned over
Rundetårn og Regensen og - Tycho Brahe ikke at forglemme. Vor
berømte astronom kom aldrig til at kikke stjerner fra observatoriet.
Han blev desværre uenig med Christian den Fjerde, vistnok over de
regnskaber, som han var pligtig at aflevere for Hven. Det var sikkert
langt mere morsomt og spændende at kikke stjerner end at udregne
skattebilletten. Han pakkede sine ting og rejste ned til Prag i håb
om en velvillig modtagelse hos kejser Rudolf 2., som han overrakte et fornem
værk om astronomiske redskaber, som han jo selv konstruerede. Han
fik endnu en del år med flittige studier, inden han døde i 1601.
Rygtet gik, at han døde af en blæresprængning under en middag ved
kejserens hof, hvor det vilde have været imod etiketten at forsvinde
fra bordet. Gud ved, om det ikke er en ren skrøne. Mon ikke man bare
kommer til at tisse i bukserne.
Nu står busten af ham her ved
Rundetårn med sin klumpnæse. Han havde fået hugget næsetippet af
i duel med en studiekammerat og fik en kunstig næse af sølv eller
lignende sat på i stedet. Han ligger begravet i Tejnkirken i Prag.
Mon ikke det er samme buste, der står i egelunden på hans fødested, Knutstorp (Knudstrup) i Skåne.
I Helsingør er en gade opkaldt efter
hans velbegavede søster Sophie, men langt mere intererssant er den
lille beskedne metalplade, som vor verdenskendte astronom lod sætte
ind i muren i Helsingborgs gamle smukke Mariakirke. De færreste
kender den. Tycho satte den over sin datter Kristine. Den er skrevet
på latin og er svært læselig, men Linnè har på sin skånske
rejse 1749 oversat den:
Da Kristine gik bort, lagde hun her sit
spæde jordiske hylster.
Hun som engang var Tycho Brahes datter.
Kun en stakket stund hun boede i
verden, og dog blev hun beriget med passende goder.
I snilde overgik hun sit køn, i gode
sæder sine år, sine jævnbyrdige i veltalenhed.
Hun, som naturen hade givet og
pludselig taget igen,
for at hun ikke skulde blive voksen,
vant til det onde.
Men hun lever dog, hun har besejret
naturens hindringer.
I stedet for en beskeden tid, har hun
evigheden.
Hun har vundet de evige goder og vraget
de dødelige.
Ved Christus har hun fået borgerskab i
himlen.
Hun døde af pesten i Herrens år 1576,
den 24.september.
Hun levede 2 år, 11 måneder, 11 dage,
11 timer.
Døden er sødere, jo hurtigere,
og bitrere jo senere den kommer.
