november 12, 2013

Slaveriets ukendte sider

Man har talt meget om, at Danmark skal give en undskyldning til efterkommere af slaver på Jomfruøerne. Javel, men før man tager dette skridt, bør man se på de historiske kendsgerninger, omend med det forbehold, at vi pga. manglende præcise kilder ofte er nødt til at forlade os på et skøn. Og det er ikke mindst tilfældet med slaveriet. Ifølge forfatteren Mohammed A. Khan: "Islamic Jihad"  blev hele 11 millioner afrikanere sejlet over Atlanterhavet som slaver, og de fordeler sig som 
følger :
4 mio. til portugisisk Brasilien
2,5 mio. til spanske kolonier i Syd- og Centralamerika2 mio. til britiske Vestindiske øer1,6 mio. til fransk Vestindien0,5 mio. til Nordamerika
Det er tal, der sikkert vil overraske mange, og endnu mere overraskende er antallet af afrikanere, der blev sendt til den muslimske verden og som man sjældent hører noget om. Ifølge Khan drejer det sig om hele 17 millioner, og grunden til at man næsten intet høre om denne side af slaveriets historie, er at deres efterkommere er så få.
Mange af fangerne døde under transporterne og ved kastreringer og dertil kom millioner, der døde under selve slaverazzierne. Disse startede for alvor kort efter profeten Muhammeds død og varede helt op til det 19. århundrede. Dvs. mere end 1000 år. Og derfor er tallet så højt.
Det gik ikke blot ud over de tilfangetagene men ramte også  millioner af sorte, der døde af sult og epidemier som følge af afbrændte landsbyer og forrådskamre. 
Ifølge Henry Stanley var der i nogle områder af Afrika ikke mere end 1% af befolkningen tilbage efter slavehandlernes hærgen.
Set på denne baggrund er en dansk undskyldning til Jomfruøerne en tom gestus, der blot ville gøre røgsløret om slaveriet endnu mere uigennemtrængeligt


Geoffrey Cain