Flere af Københavns gamle gader har
navn efter tidligere grundejere. Således blev Bennickestræde til
”Broliggerstræde” og senere Brolæggerstræde efter Per (eller
Peter) Jensen Brolægger. Han lå næppe på sine knæer og arbejdede
som simpel håndværker, for han havde mere end een gård og grund i
kvarteret. Og da Vor Frue Kirke havde givet sig i kast med at bygge
tårn på kirken i 1480'erne og ikke kunde klare udgifterne, lånte
den penge af Per Jensen og måtte bagefter ”skøde og afhænde
beskeden Mand Per Jensen, kaldet Brolægger, og hans Arvinger en
forskrevne Vor Frue Kirkes Gård med Hus, Jord og Grund, liggende
norden for Bennicketredet”. Formodentlig for at sikre sig lettere
adgang til himmelens herligheder skænkede Per Jensen Brolægger
nogle boder tæt ved Badstuestræde-hjørnet til et nyt Skt.
Gregorius alter i Vor Frue inden for den nordre kirkedør.
Rige Per Jensen gav muligvis stødet
til den første primitive brolægning i byen, og navnet blev hængende
på sønnen Jens. Midt i denne religiøse og sociale brydningstid på
tærsklen mellem middelalder og nyere tid, blev ”welfornumstig”
mand, Jens Brolægger borgmester i København sammen med Thomes
Guldsmed, men forinden havde han siddet flere år i byrådet og
blandt andet givet sit besyv med om brolægning ved rådhuset på
sydsiden af Gammeltorv (d.v.s. på nuværende Nytorv, hvor nu
afmærket). Den fædrene gård i Brolæggerstræde blev i familien,
men selv boede han som borgmester i det fornemmere Østergade.
Som borgmester oplevede han de urolige
tider under Grevens Fejde med Frederik den Førstes belejring af
byen, men klarede sig ligesom borgmester Jørgen Kock i Malmø gennem
vanskelighederne og fik sluttet en gunstig aftale med Frederik den
Første om byen.
Jomfruen her, Brolæggerjomfruen står og vogter en af portene ind til Københavns Rådhus. Sådan en brugtes
til at stampe stenene ned med. På Per Jensens tid var
det bare ujævne toppede sten, sat i sand, men da havde kvinderne rigtige sko på, ikke stilethæle. Brolægningen forskød sig let, men var til gengæld let at bryde op, når det var nødvendigt.
Den lille stol som brolæggere bruger i dag under arbejdets gang og som ligner en paddehat kom først til Danmark i 1760'erne, da Frederik den Femte indkaldte den svejsisk fødte ingeniør Jean Marmillod til at ombygge kongevejen
op i Nordsjælland, "Danmarks første Chaussè".
