En af de mest fastrodede
tilkendegivelser i dansk kultur er ordet ”Tak”, tak for dit og
tak for dat, som indpodes i barnet fra tidligste taleformåen, gerne
med et håndtryk, buk eller nik. Tidligere nejede pigerne, hvilket nu
er sjældent. Til gengæld er det blevet ret almindeligt med en kram
(omfavnelse) eller endog med et kys på
kinden eller et ”fransk kys”, hvor man kind mod kind kysser ud i
luften, snart på den ene side af hovedet, snart på den anden (som på nedenstående billede).
Om sådanne nærkontakter fremmer helsen (- eller politiken?) kan man så diskutere.